Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Didrik Arup Seip, Om ordet skøge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174 D. A. Seip: Ordet skøge.
Schmidt nevner geng. scacan og gno. skaka skekja i betyd-
ningen ”quatere, concutere” og legger til: ”Augenscheinlich
verwandt mit diesen ist nord. skoekja meretrix d. h. agita-
trix virorum”. Schmidt trekker frem paraleller fra andre
språk og henviser for betydningsutviklingen av verbalroten
til en avhandling av Kuhn i samme tidsskrift bd. III s.
429 if. (1854). Samme opfatning med hensyn til ordets
oprindelse blev hevdet av E. Jessen (Dansk etymologisk Ord-
bog s. 215; jfr. TfF. III. 8 s. 37); likeså Ljungstedt i
”Anm. till d. st. prêt, i germ, spr.” s. 71, jfr. s. 67; jfr.
også E. Hellquist i Ark. Y II s. 45 og E. Zupitza i ”Die
germanischen Gutturale” s. 157 (Berlin 1896); men disse
forfattere kom så godt som ikke inn på spörsmålet om be-
tydningsutviklingen.
Imidlertid forelå også en annen betydningsutvikling av
denne verbalrot, hvad også Kuhn hadde gjort opmerksom
på i nevnte avhandling fra 1854: geng. scacan ”ile, flykte”;
denne betydning synes også å foreligge i det én gang fore-
kommende gsak8. skok præt. (nærmest å oversette ined ”for-
svandt”). Av denne betydning kunde så være utviklet be-
tydningen ”streife om” *); etter dette ræsonnement skulde
betydningen av substantivet sköge være ”landstrykerske, om-
streiferske”. Denne mening er hevdet av Hoefer (Germania
X X III s. 4), Th. v. Grienberger (Untersuchungen zur got.
Wortkunde s. 190), Feist (Etym. Wb. d. got. Spr. s. 238),
Jessen (TfF. IY. 1 s. 57) og Bröndum-Nielsen (Arkiv
X X X I s. 100 f.).
Det kan neppe anföres lydlige innvendinger mot å.stille
ordet skøge sammen med roten skak : skôk av et germ.
*skôkion-] både de nedertyske og de nordiske former og
T
) A t dette er den ”oprindeligere, i Angelsaxisk og Grammeltydsk be-
varede, Betydning” (Jessen i TfF. IV bd. 1 s. 57), er ikke riktig.
2) I anledning av de betenkeligheter med hensyn till orddannelsen
som Lis Jacobsen anförer (Ark. XXXI s. 279). henviser jeg till Hellquist i
Ark. i VII s. 45.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
