Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Finnur Jónsson, Anmälan av "Hj. Falk, Altnordische Waffenkunde”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192 Finnur Jónsson: Anmälan.
ting: (skjold)kant og den (af Snorre omtalte) m alede rin g pä
skjoldet; helt at forkaste Snorres oplysning kan man ikke — og
det gör forf. heller ikke —, men jeg tror ikke forklaringen er
rigtig, når forf. vil identificere denne ring med ’skjoldbulen’.
Snorre taler udtrykkelig om en m alet ring. Med jåmskjgldr
menes utvivlsomt et skjold med en jærnkant. — S. 139. Ordet
skaun mener jeg bör skrives skaunn, mase. (de allerfleste skjold-
navne er mase.) og identificeres med det gamle adj. ’skön’.
Et par enkeltheder skal jeg endnu nævne. Mylinn — måne
tror jeg ikke skal opfattes som myl-, med lang vokal; det er na-
turligt at sætte ordet i forbindelse med roden i moli, mylja, så at
mylinn (el. mulinn) derefter skulde bet. ’den skårede, aftagende’
(til s. 87); remsen (Tungis heiti) viser bestemt, at y er kort. —
pgmb (s. 93) = ”buestræng” er ikke overleveret fra oldtiden ; dette
må erindres, og spörsmålet er, om ikke denne opfattelse beror på en
ren misforståelse fra 14. el. 15. årh. — Den s. 103 bekæmpede op-
fattelse af çrvhçnd (çrvhendr) må jeg for mit vedkommende holde
på som den rigtige; intet kan være mere naturligt end den. — S.
99. Jeg har ikke antaget nogen forbindelse mellem Fennu og
smídis i Þulur; Fennu betragter jeg som egennavn, styret af geta,
parallelt med gusis smictis ; men hvad Fenna bet., ved jeg ikke.
— Til s. 98 skal bemærkes, at kolfr dog findes 2 gange i den
gamle digtning, og til s. 8, at den ”kongehal”, Sigvat omtaler i
pågældende vers, var den norske (og ikke den svenske).
AngAende et par vers-steder skal jeg endelig bemærke føl-
gende. Stedet i Þórsdrápa (s. 50) trádusk hám fylvingum er i
ingen henseende ”påfaldende”. Derimod må jeg betegne en ken-
ning som loga himinn — ”tag” som ikke blot enestående (uden ana-
logier), men også lidet naturlig; dativen sali f. gen. salar er også
mindre naturlig. — Skrýdash hamri sýda i v. 2 i Lidsmannafl.
som forf. vil læse for skreidask h. samda, kan af den grund ikke
være rigtigt, at man ikke kunde sige skrydask i skyrtu (acc.), men
skrydask skyrtu (dativ).
Disse enkeltheder, hvoraf jo flere er diskutable, forringer,
som sagt, ikke bogens værd, og jeg slutter med at bringe forf.
min oprigtige tak for dette höjst værdifulde, nødvendige og vel-
komne arbejde, hvortil jeg knytter ønsket om, at forf. på lignende
resultatrig måde måtte behandle endnu flere sider af den gamle
kultur.
I juli 1915. Finnur Jonsson.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
