Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Finnur Jónsson, Anmälan av "Hj. Falk, Altnordische Waffenkunde”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Finnur Jónsson: Anmälan. 191
ord kunde bruges som identisk med ’læder’. Den givne forklar-
ing hidrører iøvrigt fra B. M. Olsen, der fremsætter den med
stor tvivl, men forf. har gjort den til sin. — Skjaldagi i Hattatal
v. 54 kan umulig være = slcjaldhagi — der ellers er ukendt —, i
bet. ’skjoldborg’, da verbet så ikke kunde hedde haldask (piur.) —
I modsætning til dette er jeg forf. taknemlig for hans opfattelse
af hjúpr som hjemligt ord (s. 187), hvad jeg aldrig har næret
tvivl om.
Enkelte forklaringer, hvorom jeg mener der er eller kan
være tvivl. S. 16. Hvorvidt premjar har noget med prçmr at
göre — hvad der i og for sig kunde være ret sandsynligt — må
betegnes som meget usikkert, aldenstund man slet ikke har nogen
vished for, hvad premjar betegner; at det betyder ’æggene’ synes
mig lidet sandsynligt. — S. 19. $nn, ordets form er meget usikker
og betydningen ikke mindre. Den sidste bemærkning gælder også
blodida (sst.) og blódvarp. — S. 26—27. hugrô: også her er forklar-
ingen usikker, for selv om et hugr eksisterede som aflydende til
haugr, vilde det næppe kunne bruges om det, det her skulde dreje
sig om ; sværdsnavnet Huglognir forklares naturligst som ’den hvis
mod svigter’ (sværdet er vel en gang gået i stykker eller har ikke
bidt). — S. 29 f. Ordene véttrim og valbçst er vanskelige, og jeg
tror ikke det er lykkedes forf. at tolke dem tilfredsstillende. Stedet
i Kormåkss. taler imod forf., ligegyldigt hvorledes . .. dinn ud-
fyldes; når der står: hraut sverdsoddrinn á hçnd Kormálci, er det
klart, at sagaforfåtteren har ment, at kun sværdspidsen brødes
af; hvis han havde opfattet sagen som om det var hele klingen,
der var brækket af, måtte han have udtrykt sig anderledes; heraf
følger, at han har opfattet véttrim anderledes end forf. vil; om
han har vidst besked, er en anden sag. Verset viser intet, da det
ikke har ordet; og der er oftere uoverensstemmelse mellem denne
sagas vers og prosa. Desværre kan jeg ikke give noget bidrag
til den rette forklaring af véttrim eller valbçst (fem.); kun finder
jeg tolkningen af det sidste som ”wälscher Überzug’’ lidet sand-
synlig. — S. 48. Hvorfor brigdir ikke kan sættes i forbindelse
med bregda ’at svinge’, er mig ikke ret klart. Er det fordi ordet
formentlig ikke kunde have passivisk betydning? Men kunde det
ikke være forkortet udtryk for f. eks. brigdir fjgrs? — S. 56.
Mundridi ligger det dog nærmest for at opfatte som ”den der
ridr 1 mund”. — S. 62. TJndirdregningr kan næppe betyde det
forf. vil; navnet sigter snarere til ’hvæsningen’, ”den over hvem
hénen føres” (jfr nutidsudtrykket draga á om at hvæsse f. eks. en
lé på en drejet hvæssesten). — S. 131 jfr 140. Ordet rpnd om-
tales på disse to steder. Det er et vanskeligt ord. Forf. forklarer
det (det 1. sted) som ’rand, kant’, som det jærnbeslag et skjold
var forsynet med, uden her at tage hensyn til Snorres forklaring
(som først omtales på sidste sted). Det forekommer mig meget
vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at skælne mellem disse 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
