Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oldnorske etymologier (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342
passivparticiper paa -ta- og -na-, hvor disse i sit begreb er
løsnede fra verbet (Kluge i Kuhns Z. XXVI, 68); saaledes
distingverer ågs. mellem bi-geng tilbedelse (cf. be-gåri) og be-gang
(bi-gang) omkreds, bedt (= osax. bt-hét) trusel, prål ved siden
af be-håt løfte (= ge-håt], frácod (fracuþ) men únforcúð, o. a.
Heraf forklares vokalsvækkelsen i sidste led, hvilken ogsaa
findes i det tilsvarende verbalabstractum : anda-bahts åvvlkvvQov
l Tim. 2. 6 (begge codd.), hvorfor Bernhardt indsætter
anda-baühts1; den usvækkede, fra verbet ikke skilte, form gjenfindes
derimod i ofries, ambucht, n. officium, mht. ambocht, n. samt i
odansk - osvensk ambut, f., oldn. ambolt, biform til ambått, f.
trælkvinde, frille. Det kan nemlig nu efter Noreens
udviklinger (Arkiv III. 1. s. 381) betragtes som nogenlunde
fastslaaet, at intet oldn. ö er at tilbageføre til ældre ø, men at
man i ord, hvor å (Q) og ö vexler, har at antage aflyd;
saaledes t. ex. i nótt (ef. oht. nuohturn) i forhold til nått, spônn
(ågs. spon): spånn, (v)ôn (cf. folkespr. uvane): van, o. s. v.
Vi kommer nu til gmbun ( amban), løn, gjengjældelse. Dette
kan ikke være samme ord som got. anda-bahts. Derimod kan
det meget vei være en sammendragen förrn af et lignende
compositum, hvis sidste led istedetfor suffixet -ti- indeholder
-ni-] germ. *anda-bugni-; germ. *-bugni-: oldn. -bun = germ.
*-hugdi: oldn. -w5. Rigtignok findes af verbet got. bugjan,
ågs. bycgan i germ. kun en nominaldannelse ved suffixet -ni-,
nemlig ågs. bycgen, f. kjøb; men den skriver sig aabenbart fra
en senere tid, da verbet allerede ganske var traadt over i de
aflededes analogi, og hindrer ingenlunde antagelse af en ældre
form *bugni-, til hvilken den vilde forholde sig som got.
til sôkns.
1 Denne overgang af det secundære (af opr. u opstaaede) o til a i
ubetonet stavelse bliver at henføre til den ældste enkeltsproglige
tid, til hvilken periode Sievers (Ågs. Gram. § 45. 4) ogsaa ansætter
de oprindelige o’ers overgang til a i ubetonede stavelser. Dog
mangler det mig her paa sikre bevismidler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
