- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Femte Bandet. Ny följd. Första Bandet. 1889 /
120

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 2 - Oldnorske ordforklaringer (Hj. Falk)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

120 Hj. Falk.

Det er klart, at diftongen jo ikke under normale
forhold kan have havt omlydvirkende kraft; herpaa haves intet
exempel. Halvvokalen j kan idethele vistnok kun virke
om-lyd, naar den staar paa grænsen mellem tvende stavelser,
naar stavelsegrænsen ligger i denne lyd selv. Men kan da
ikke dette have været tilfældet ved vort eompositum?

Formen yrpjoft forudsætter aabenbart en ældre betoning
med aksenten paa andet led; en saadan betoning vilde nærmest
forandre verpjód til urpjoft (hvilken form maaske gjenfindes
i Arinbj. dr.), paa lignende maade som dagverftr bliver til
dygurftr, ándverfrr til pndurftr, andvegi til pndugi. Formen
urpjoft kan ikke længere for sprogbevidstheden have staaet
som nogen normal sammensætning. Den ved de tvende leds
sammensmeltning - et fænomen, der vistnok altid indtræder
ved composita, hvis ene led bliver ukjendeligt - fremkomne
irregulære lydforbindelse rp maa fölgelig blive behandlet
efter de almindelige regler for konsonantsammenstöd, d. v. s. p
gaar over til d1, og naar der ikke desto mindre skrives p, da
er dette intet videre end en lærd, etymologiserende
ortho-grafi; paa en svagere udtale af p som fr tyder Skrivemaaden
yrðiôð i Fsk. 45. 7 (AM. 52); paa samme maade er det at
bedömme, naar i H. Hak. s. 320. 2 ordet ur-pveginn skrives
urftveginn eller i Fsk. 69 geirpey skrives geirftæy, Fsk. 146
i AM. 51: hiorððy; endvidere álðýfta, alþingi, Irynfting,
hjgr-fting, hug&eJcJcr, arfðegi, Svífriófy Mftyrnir, etåvari, o. a.

Men har nu, saaledes som vi tror at have paavist, den
ægte folkelige udtale af urpjóð været urtyjofr (med svagt
udtalt d1), da er der ikke længere nogen hindring for omlydens
indtræden, idet stavelsegrænsen herved er forflyttet til efter #’et
og ordet behandlet som usammensat.

Oldn. auvisli - ågs. æfwerdelsa.
Angelsaxisk æfwerdelsa er dannet af det germ. verbum
wardjan (got. fra-wardjan) ’odelægge, fordærve7, causativum

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Nov 10 14:24:32 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1889/0126.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free