Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 3 - Med hvilken ret kaldes skaldesproget kunstigt? (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262 Hj. Falk.
formaar at holde den oppe: ti det er formentlig klart, at
anförselen af tvende norsk-islandske navne, der tilmed begge er
hentede fra mythologien, og af et par andre fra
nærbeslæg-tede sprog her ikke skal kunne tjene, vi vil ikke sige som
bevis, men til sandsynliggørelse af theorien. Hvis man vil
give sig til at forklare store virkninger ud af saa spæde
aarsager, uden samtidig at paavise, hvordan disse efterhaanden
har voxet sig store, kan man overhovedet faa frem
hvadsomhelst: det gjailder her om, at causa ogsaa er causa sufficiens.
Derimod har vi i mythologien, hvorfra digterne overalt og
til alle tider har hentet en saa betydelig brokdel af sine
billeder, en fuldgod hjemmel for disse omskrivninger, i den
mythe nemlig, som fortæller om menneskernes skabelse af
tvende trær (se ovenf.).
Hvad angaar omskrivningerne med gude- (og valkyrje-)
navne, hvis oprindelse af personnavne ei i detaljen er paavist
eller lader sig paavise, skal vi til theorien i sin almindelighed
forudskikke folgende principielle bemerkninger. Det er vistnok
sikkert, at saadanne personnavne er urgamle, tildels vei ældre
end de poetiske omskrivninger af denne art. Men fölger saa heraf
uden videre, at de sidstnævnte er dannede med de forste som
mönster? Ingenlunde. Vi har godtgjort og vil fremdeles faa
anledning til at paavise, at alle andre kategorier af
omskrivninger har langt naturligere kilder, det være sig i mythologien,
sagnhistorien, den folkelige overtro eller i billeder fra
naturen, og da her en henvisning til forestillingen om menneskets
guddommelige afstamning (sml. t. ex. Rígsþula) giver en
fyl-destgjörende forklaring, synes da ikke mest ligefrem at
antage, at her navnegivningen og digtningen simpelthen har öst
af fælles kilde, mythologiens rige væld? Og lad os paa den
anden side sammenligne disse navne og disse omskrivninger lidt
nærmere. Hvilke gudenavne er det, som specielt skulde have
dannet mönstret? Aabenbart fremfor alle Thor, hvis navn
forekommer i et næsten uoverskueligt antal nomina propria.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
