Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 4 - Tvivlsomme ord i Norges gamle love. Forts fr. s. 244 (Ebbe Hertzberg)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tvivlsomme ord i Norges gamle love. 361
gives altsaa fortrinsvis sexalenskursen et vist legalt eller
kurant stempel. Omvendt udhæves det særskilt i kap. 239 og
243, at hvor det gjaldt mandeboder efter en hauld, skulde
en Ore holde 10 eller 12 alen vadmel. Nu vide vi af andre
kilder, hvoraf jeg her blot skal fremhæve det klare
vidnesbyrd i Landsl. X l, at "6 alna eyrir" betegnede det
regnings-forhold, som befulgtes ved erlæggelse af boder til det
offentlige, og modsætningen mellem udtalelsen i Gul. kap. 170 og
bestemmelserne i kap. 239 og 243 forklares derfor let ved
at antage, at det förstnævnte kapitels "auralag" först og fremst
sigter til de i loven fastsatte boder og andre udredsler til
det offentlige d. e. fornemmelig til kongen, medens de to
sidstanförte lovsteder ifölge sine udtrykkelige ord indskrænke
den höiere kurs til at gjælde de private mandeboder, der
udrededes for drabet af anseede folk. Rigtigheden heraf
bevises ved den tilsvarende adskillelse i Frost, loven mellem
"eyrir silfrmetinn" (d. e. oprindelig: vurderet efter solvværdi)
og "eyrir talinn" eller "taldr" (d. e. i tællede, udmyntede,
un-dergehaltige penninge), hvilken sidste kursfod benyttedes i
udredslerne til kongen, medens der ved de private boder
gjaldt: "silfrmetinn skal arborins manns eyrir allr i
rnann-helgi" (Frost. IV 25). Ifölge disse ord herskede der
imidlertid den ulighed mellem det nordlige och det vestlige
rets-omraade, at man inden dette maatte være hauld for personlig
at opnaa den bedre kursberegning, inden hint blot almindelig,
fuldt fribaaren bonde. Derfor betegner ogsaa Frost. III2
den höiere kurs som "bondaréttr" i modsætning til "talinn
réttr" l). Det samme udtrykker Frost. X 35 saaledes: "silfr-
*) Ogsaa i Sverge gjordes der en tilsvarende forskjel mellem "karlgilder"
eller "væghin" og "kopgilder" eller "talder". Se Schlyter i hans "ordbok"
samt i dennes "bihang", og v. Amira "Altschwedisches Obligationenrecht" p.
448-9. Naar Schlyter imidlertid er uvis om den egentlige betydning af
"karlgilder" og nærmest er tilböielig til at formode, "at "karl" i denne
sammensætning skal betegne det fortrin, at den veiede mark er fuldkommen, saadan
som den skal være, medens marken ellers vei kan være kopgud d. e. i almin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
