Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kålund: Anmälan. 385
teksten, henvisninger til en række udførlige real-anmærkninger bag
i bogen, hvor de forskellige spörgsmål, hvortil teksternes indhold
giver anledning, drøftes. Man vil her finde et ædrueligt referat
af de nyeste undersøgelsers resultater, således at forf, gennemgående
slutter sig til G. Storm. Men hensyn til to vigtige spörgsmål,
nemlig hvilken betydning der kan tillægges den i Flateyjarbók
indeholdte angivelse af dagens varighed i Vinland ved
vintersolhverv og hvad der kan sluttes af enkelte i Vinlands-sagaerne
opbe-bevarede "Skrælinge"-ord, har forf. søgt yderligere oplysninger ved
henvendelse henholdsvis til kaptejn R. L. Phythian, bestyrer af
marine-observatoriet i Washington, og kaptejn i den danske
marine G. Holm. Kaptejn P. kommer væsenlig til samme resultat
som observator Geelmuyden, hvem prof. G. Storm tidligere havde
forelagt sagen, at Vinland må søges syd for c. 49° n. b., uden at
noget nærmere angående beliggenheden kan udledes af den
omtalte kilde-angivelse; overfor G. Storms andenstedsfra hentede
argumenter, ifølge hvilke Vinland forlægges til Ny Skotland og ikke
som tidligere antaget falder indenfor de nordamerikanske
fristaters område, udtaler forf. sig ikke nærmere. Angående det andet
spörgsmål mener kaptejn G. Holm, i modsætning til prof. G. Storm,
at man ikke af de få bevarede sproglævninger med bestemthed tör
slutte, at den pågældende stamme har talt et ikke-eskimoisk,
indiansk sprog. I de nævnte anmærkninger vil man desuden hist og
her angående enkeltheder finde nye oplysninger.
Alvorlige anker vil næppe kunne rettes mod bogen, når
dennes nærmeste formål haves for Öje; bortset fra tekstkristiske
enkeltheder kan det fremhæves, at nogen ulighed synes at herske i
den omhyggelighed, hvormed i noterne afvigelser mellem den
normaliserede tekst og den fototypiske original er angivne, og at
navneregistret er udarbejdet temlig skyndsomt.
I typografisk henseende er bogen, der foreligger pyntelig
indbunden, et pragtværk. Papir og tryk er fortræffeligt og foto
ty-pierne, så vidt det kan skönnes, vellykkede. Til gengivelse af de
to hovedtekster er - ligesom til Edda - anvendt frisk tilberedte
orthochromatiske plader, der i heldig virkning langt overgår de
færdig tilsendte, og det er herigennem i höj grad lykkedes at
neutralisere det mørke pergaments uheldige indvirkning, foruden at
gengivelsen i rent æstetisk henseende vinder. Mod en vilkårlig
ændring af skrifttrækkene sikrer den fototypiske proces i alt
væsenligt ifølge sin natur; dog havde det været ønskeligt, om
resultatet af en sammenligning mellem fototypierne og de originale
membranblade havde foreligget.
Den nordiske filologi skylder den for tidlig bortgångne, for
Islands oldlitteratur varmt interesserede forf. tak for den
uegennyttighed, hvormed han uden hensyn på bekostning har ladet dette
kostbare værk se lyset, derigennem for et stort publikum
fremlagt resultaterne fra et interessant nordisk forskningsområde og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
