Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Litklæði (Valtýr Guðmundsson)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186 V. Gudmundsson: LitJclæfti.
höjst besynderligt, men ligefrem umuligt. "Litr" må derfor
her som ellers betegne farve i almindelighed, men da der
her er tale om klæder, og disse som bekendt dels kan være
farvede ad en kunstig vej, dels beholde uldens naturlige farve,
så kan "litkloði* næppe betegne andet end "litufr Jcloði" o: [-[kunstig]-] {+[kun-
stig]+} farvede klæder, i modsætning til de klæder, der ikke er
blevne farvede, men kun har uldens naturlige farve. Lit- har
derfor som første sammensætningsled i ordet "litklædi" den samme
betydning som i ordene litmosi (Norges gl. Love III, s. 119, nr.
4723) og litgrgs (Svar/d, (ísl. forns. III), k. XXII1, s. 65). Men
hvad Ut- i "Iitgr9s" betegner, viser de andre former af dette
ord, nemlig litanargrps (Stjórn s. 8136), og litar gr QS (Stjórn,
s. 8139), jfr. grps til litar (Finni, ramma, (Halle 1879), s. 533).
At det samme er tilfældet med "litmosi", viser formen
"litun-armosi\ som nu er den eneste brugelige på Island.
Man vil heraf se, . at både Björn Halldorssons ("vestes
tincto")) Eiríkur Jónssons ("farvede klæder") og Sveinbjörn
Egilssons (^vestes coloratæ") oversættelser i grunden er
korrekte, ja både Keysers og Sigurdur Gudmundssons
gengivelser er for såvidt også korrekte, som de kunstige farver
altid var både kostbarere og stærkere end de naturlige farver.
Men når dette forholder sig således, må man, for at
kunne afgöre, hvilke klæder der bör regnes til "litklædi",
nærmere bestemme, hvilke af alle de i Sagaliteraturen nævnte
farver der var kunstige og hvilke af dem der var naturlige. Da
dog "litklæSi", som ovenfor berørt, kun forekommer på Island
og sandsynligvis kun er blevet brugt her J), kan man egenlig
nöjes med at nævne de farver, som omtales som forekom-
*) Jeg er nemlig mest tilböjelig til at tro, at farvede klæder har været
så almindelige udenfor Island, også hos almuen, at man her ikke har følt
trang til en særskilt fælles betegnelse for de farvede klæder i modsætning
til klæder af naturlig farve, som her vistnok har været langt ualmindeligere
end på Island. Denne betragtningsmåde bestyrkes meget ved, at de
Islændere, *der har været i udlandet, ved deres hjemkomst altid optræder i
"lit-klæcti", og det samme er i regelen tilfældet med fremmede, der gæster Island.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
