Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Litklæði (Valtýr Guðmundsson)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188 V. Gudmundsson:
beviser ingenlunde, at denne farve har været sjælden;
tværtimod, det tyder ligefrem på, at den har været meget
almindelig, thi netop det ualmindelige og pragtfulde omtales hyppigst
i sagaerne, medens det gængse og simple i regelen betragtes
som altfor hverdagsagtigt til at göres til genstand for omtale.
Som en variation af den lyngrøde farve omtales ikke sjælden
lyngrødstribet (mórendr), idet man for at spare på den
lyngrøde uld, uden dog at behøve at gå i ganske hvide
vad-melsklæder, vævede töjet således, at den ene stribe var
lyngrød, medens den anden var hvid. Dette slags vadmel var
altså lidt simplere end helt lyngrødt vadmel, men det var
betydelig dyrere end ganske hvidt vadmel (Reykd. (ísl. forns.
H) k. IX13-15, s. 38). Omkring år 1100 var "mórent vadmal"
en sjættedel dyrere end hvidt (einlitt) vadmel, eller med andre
ord 5 alen "mórent" gjaldt lig med 6 alen "einlitt" (Grág.
(Konungsbók) II, 1931; Diplom. Island. I, 1651).
Den sorte farve (svartr litr\ som sandsynligvis kun
skal forstås om uldens naturlige sorte farve eller hvad man
nu på Island kalder "sau&svartur".
samme ord for at gengive ordet rauåbrunn, som betegner en anden
farvenuance, tilmed en kunstig farve. Og selv om man for at undgå dette
istedenfor "rødbrun" vælger "brunrød", synes jeg, at en lignende indvending
kan göres imod dette ord, foruden at de fleste vil opfatte "rødbrun" og
"brunrød" som den samme farve. Jeg mener derfor, at man bör søge at
finde grundbetydningen i ordet morauår og så gengive denne så nöjagtig som
muligt, og den tror jeg at komme nærmest ved at gengive ordet ved
lyngrød. Jeg antager nemlig, at "mórauctr" (brugt om får og deres uld) ikke står
i forbindelse med hverken "mor" i torfmór - i hvilket tilfælde det skulde
gengives ved "torver ø et" - eller i mob er g, men netop er udgået fra mor i
betydningen "en ufrugtbar, ujævn, lyngbegroet strækning". Jeg har således
selv lagt mærke til, at et "mórautt" får, der befinder sig på et sådant sted,
der på Island kaldes mor, eller hyppigere i flertalsformen móar, i nogen
afstand vanskelig eller slet ikke kan skelnes fra lyngmarkens tuer, så at man,
hvis fåret tilfældig ikke bevæger sig, ofte kan være i tvivl, om der her
virkelig findes noget får eller ej. Jeg tror, at netop denne omstændighed har
bevirket, at får af denne farve kaldtes for "morauCt", og i så fald kan man
næppe komme grundbetydningen nærmere end ved at gengive det med det
foreslåede ord: lyng rød.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
