- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Nionde Bandet. Ny följd. Femte Bandet. 1893 /
229

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Små bidrag til tolkningen af Eddasangene (Björn Magnússon Ólsen)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

B. M. Ólsen: Tolkning af Eddasangene. 229

kender (eller genkender) ved hjælp af hinanden, således
betegner ámunr også oprindelig: "(to eller flere) i erindringen
sammenhørende (ting), som erindres ved hjælp af hinanden,
minder om hinanden". Ordet ápokkaðr hos Sturla |>órdarson
(Hak. Hak. k. 319, 1. vers) synes at være afledet af et ellers
ikke forekommende substantiv *apokki, m., "lighed", som har
aner tilfælles med ápekkr.

IV.

Helgakv. HJ9rv. L vers.

Sáttv Sigrlinn
Svafnis dottvr
meyna fegrsto
Mvnarheimi?

i

þo ero hagligar
Hiorvarþz konor,
gvmnom þiccia
at Glasisslvndi.

Således gengives dette vers i Bugges udg. efter R. Til
5. verslinje bemærker Bugge: "Ettm. stryger ero. Også jeg
formoder, at der her er en fejl i R". Denne formodning er
sikkert begrundet. Hvis man gar ud fra den overleverede
tekst, mangler der et prædikatsord til piccia. Dog tror jeg
ikke, at Ettmüllers rettelse, som Finnur Jónsson hár tiltrådt
i sin udgave, har truffet det oprindelige. Hvis man blot
udelader ero uden videre forandring, kan sidste halvvers
ikke opfattes anderledes end som en berigtigelse af den i
3. og 4. verslinje udtalte dorn, idet den talende indrömmer,
at Hjorvards hustruer også kan komme i betragtning ved
siden af Sigrlinn, når der er tale om, hvilken kvinde der er
den skönneste. Men man venter snarere den modsatte tanke:
vei er Hjorvards hustruer nydelige, men dog er Sigrlinn
den skönneste af alle kvinder. Denne tanke får man, når
man skriver at for ero og picci for piccia, og således bör
efter min mening teksten rettes. Rettelsen er ikke så
voldsom, som den ser ud til at være. Efter at den styrende
konjunktion po at var forvansket til pó er o, var det næsten
uundgåeligt, at picci måtte forvanskes til piccia.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Sep 26 00:08:45 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1893/0235.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free