Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Svipdagsmál (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318 Falk: Svipdagsmál.
Sagnene om gralen og gralsögeren.
Cassel er- den, der har sammenstillet Fjplsvinnsmal med
gralsagnet, idet han i sin bog om det nordiske digt (s. 45)
udtaler, at "i Wolframs graldigt ingen anden tanke er
udtalt end den i Fjplsvinnsmal indeholdte", og direkte
sammenholder Lyr og Lyfjaberg med gralborgen og Yspaddadens
trylleslot. Desværre saa Cassel ikke rækkevidden af sin
sammenstilling’ og förte den ikke helt ud.
Sagnet om gralen, saavelsom navnet, optræder först
udviklet hos Chrestien de Troyes henimod enden af 11 aarh.
Keltisk oprindelse af sagnet er ikke bevist ved de hidtil
fremdragne parallel er *). Det gammelfranske ord graal, greal
betyder egentlig en skaal eller et kar af træ, jord eller metal.
Digtningens forestilling om gralen har sin kilde i legenden, i
hvilken to trin er at adskille: det förste repræsenteret af Gesta
Pilati og Narratio Josephi, det andet af Yindicta Salvatoris;
med den sidste form stemmer de franske gralromaner. Hvad
romanernes gral betyder, derom giver Helinandus (c. 1200)
authentisk underretning, idet han forklarer gralen som den
’catinus vei parapsis’, hvori herren aad med sine disciple 2).
Oprindelig er - forklares der - gralen en skaal, hvori
Joseph af Arimathia opsamlede Kristi blod. Idet den traadte
i forbindelse med nadveren og messeofret, blev den forbundet
med hostien og patenen; heraf videre dens evne til at give
spiser. Ligesom andre relikvier tildeltes der gralen ogsaa
andre overnaturlige egenskaber: den udbreder lys, dufter,
svæver i luften eller faar en underbar ark, der kan forstörres,
*) Zarncke, Zur Gesch. der Gralsage, Paul u. Braunes Beiträge III
s. 304 if.
2) Besten af H.’s forklaring indeholder to modstridende etymologier:
gradalis autem vei gradale galiice dicitur scutella låta et aliquantulum
pro-funda, in qua preciosæ dapes divitibus solent apponi gradatim, unus morsellus
post alium in diversis ordinibus. Dicitur et vulgari nomine greqj, quia gráta
et acceptabilis est in ea comedeiiti tum propter continens, quia forte
ar-gentea est vel de alia preciösa materia, tum propter contentum, i. ordinem
multiplicem dapium preciosarum.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
