44 (Arkiv för nordisk filologi / Ny följd. Sjätte bandet. 1894)

Print (PDF) - On this page / på denna sida - Om Svipdagsmál (fortsättning och slut) (Hj. Falk)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

44 Talk: Svipdagsmál.

Ligesom i det her behandlede afsnit opererer
Svipdags-máls digter gjennemgaaende med brokker. Men han har
samtidig i ikke ringe grad forstaaet at sammensveise de
enkelte træk til et i det væsentlige konsekvent helhedsbillede
med ægte nordisk farve. I hvor höi en grad dette er
tilfælde med vort afsnit, viser en sammenligning med Vpluspå
str. 40-42: i östen födes solulven1); der sidder gjögerens
gjæter paa höien, og over ham i gagltræet galer den
fagerrode hane, morgenens symbol 2). Hele situationen: solulven,
hyrden, hanen og træet er ganske som i Fjglsvinnsmál. Det
tör vei ogsaa antages, at scenen i Vpluspa har foresvævet
vor forfatter, da han formede sit billede ud af de givne
udenlandske momenter.

Hvilke var nu disse fremmede forbilleder? Det
grundlag, som den kymriske fortælling byder, er ringe, men vigtigt
som det förste tilknytningspunkt: Yspaddadens hyrde sidder
paa en höi med en uhyre bulbider ved siden: en af
Kul-hwchs ledsagere kaster en fortryllelse over hunden, saa den
ingen skade gjör. Senerehen berettes det, at Kulhwch og
hans mænd dræbte ni hunde, som hos Yspaddaden vogtede
ni porte, uden at en af dem gjöede. I Svipdagsmál er bul-

) I Grimn, kaldes Hate, solens forfölger, för Hróctvitnis sonr, vistnok
Fenres sön, medens det efter Vafþr. 47 er Fenre selv, som sluger solen. Med
Grimn. stemmer Vpluspå 41-2, idet her en son. af Fenre og en gjöger volder
solens bane. Udtrykket tungl bruges her, som sammenhængen viser, om
solen; SnE. I, 58 leverer en paa misopfatning af ordet tungl beroende
forvirret omskrivning af Vpluspa.

2) De tre haner i Vpluspå - den fagerrode jættehane, æsernes hane
og den sodfarvede helhane - har sit modstykke i visen om Moderen under
Mulde (DgF. no 89) = Den vonde Stjukmoder (Landstad LXII), hvor tre
haner, en hvid, en sort og en röd, omtales paa en maade, som viser, at de
er opfattede som dagens, nattens og morgenrodens symboler; endvidere i DgF,
no. 90 (Fæstemanden i Graven). Lignende i den tyske folkevise og i tyske
sagn (literatur hos Meyer, Germ. Mythol. § 149). Petrus Capuanus (f 1208)
ad litt. VII, art. 7 adskiller en himmelhane, en jordhane og en helvedhane;
den förste symboliserer Kristus, den anden prædikanten, den tredie den
daarlige prælat: se Darsch, Symbolik der Christi. Lehre, s. 260; Pitra,
Spicile-gium solesmense II, s. 488.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sat Oct 7 23:26:41 2006 (aronsson) (download) << Previous Next >> http://runeberg.org/anf/1894/0048.html

		Arkiv för nordisk filologi / Ny följd. Sjätte bandet. 1894 / 44 (1883-1890) Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Comments? \|