- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tolfte Bandet. Ny följd. Åttonde Bandet. 1896 /
348

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

%

348 Boberg: Danske vokalers kvantitet.

[såwer] er lydlovlig udviklede; ærder, gvder, s&vor nydannede
efter infinitiv. Til stjæle, male ’molere’, gale, læse hed nutid
i gid. stiall eller stæll, mail, gall, læss (jf. isl. stelr el. stell,
melr, gelr el. gell, less). I nyd. stjærler, ma’ler, gamler, læmser
er den lange vokal overført fra inf., dr tilföjet i analogi med
æder, sover osv. De tre sidste ord böjes nu svagt. De øvrige
herhen hørende stærke vbb. danner nutid fuldstændig efter inf.,
med dennes vokallængde og uden stødtone i analogi med de
svage vbb., ligesom adskillige af dem nu böjes svagt: farer,
gräver, drager, dræber, væver, vejer osv. Hos Höysgård har
endnu enkelte af dem stødtone: gråver, gnaver (90); i
sejer-øsk har vi famr ’farer’, dra’Vdr, grwvdt, ævwr ’ager’, gna’Vdr
(Thorsen 90), vö-vdr ’væver’ (116).

De svage vbb., der ikke var afledede med .;’, havde i
isl. i nutid ental dels ar (tapar), dels ir (lifir); da de altså
var tostavede, får vi i nyda. ingen stødtone; infinitivens
vokallængde er gennemført: taber, våger, lever osv., làvw og låwar
’lover’, sávdr og saw9r. Flere af de vbb., hvis stamme
udlyder på l, (n), s, tilföjede i gid. imidlertid ofte ikke endelsen
ær, men var enstavede i nutid ental, tildels i analogi med
de stærke vbb. og de med,; afledede svage, f. eks. EL 3.6 (hol
(isl. polir), hvilket vel skal betyde tholl; dærfor har vi nu
tå’ler med stødtone (jf. gid. stiall > s1jærler)\ den lange vokal
er overført fra infinitiv. Således også ta’ler, gid. tal(l), isl.
talar, knwser m. fl. Andre har dærimod bevaret den
oprindelige form, f. eks. svaler, huler (isl. svalar, holar). På
samme måde siger Höysgård 139, at nutid indikativ aktiv
sædvanlig er cirkumflekteret (o: har stødtone og lang vokal)
af de fleste verber, som kun har een konsonant i midten,
når denne enten er l, n eller s. — Til inf. ha-, dw hører
nutid hamr, dur. Af træde, der er lånt af mnt. treden, hedder
nutid trærder eller træd-er, der må have overtaget stødtonen
fra gid. trothær = isl. trøftr, trefrr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:20:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1896/0357.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free