- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tolfte Bandet. Ny följd. Åttonde Bandet. 1896 /
354

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

364 Boberg: Danske vokalers kvantitet.

opståede forlængelse af vokalen være overført til
enstavelses-formerne.

I de allerfleste tilfælde er dog kvantitetsskiftet helt eller
delvis ophævet ved udjævning. De enstavede formers korte
vokal er således i mange tilfælde trængt ind i de flerstavede
former, f. eks. lod [låä]: lodder [låfør], vid: vid’det, mög [måj] :
möget [måj-dtf], lav [law]: lavet [lawdtf], bær:hærret, føl
:føV-let, sön : sönner, græs : grcesset. De fleste af disse ord er eller
har været af intetkön, så at de enstavede former er i overvægt,
da ental og flertal er (eller har været) ens. I ældre dansk
træffer vi hyppig det gamle forhold bevaret, f. eks. L 41
lodær, R 2126 loder, B 1550 (1 Sam. 10) laaden ’lod’,
AM 187 karet, B 1550 (1 Sam. 10) karene ’kar’, DL
586, 601 gresed, 381 grese straa ’græs’. Allerede tidlig
forekommer imidlertid også de nyere former, f. eks. Mv 192
føllit ’føllet’, R 625, 640 ølleth, KM. 140 gressæth, EL 2.51
vinnær (men sst. vinum, 3.23 vinin, 3.27 vinæ), FS tillæg II
winnæ, AM 453 bl. 131 t; winnæ (men 7, 131 v winæ)
’ven’, EL 1.6 sunnæn, 1.10 (2 g.) sunnin (men 1.7 sunt,
1.20 silnœr osv., hyppig i AM 453 synnær ’sön’; i det
sidstnævnte ord kunde ö forøvrigt lydlovlig være opstået af
ø foran n (synær > sønær > sönner). Omvendt kan man
også finde tilfælde, hvor den lange vokal er trængt ind i de
enstavede former, således navnlig ved lod, vid, hul, spil, sön,
ven og særdeles hyppig ved øl og kar, f. eks. øøl FS 75, 93,
AM 187 o. o., kaar AM 187, H 1.21, 2.3, 3.27 osv. I de
nuværende dialekter er undertiden det ældre forhold bevaret,
f. eks. sø. låfr: låtør ’jordlod’, møj : mømJ9& ’mög’, tåw : tævdtS,
tå’V9n9 ’tov’, bær : bærrdft, bærrdnd eller bæraft, bærgnd ’bær’,
kar : kamrdcf, ka*r9W og karma& ’kar’ (Thorsen 82—83). nød
har i ilt. stødtone: nøfrdr på grund af isl. hnøtr,jod (jåàw),
fordi det er et höjtysk låneord, tov antages sædvanlig for
lånt af mnt. touwe, tow, men da stødtonen mangler [tåw],
indser jeg ikke, hvorfor der ikke skulde kunne ligge et til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:20:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1896/0363.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free