Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tvedelingen af Sakses kilder, et genmæle (Axel Olrik)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olrik: Sakses kilder.
49
Om min "sans for den realistiske virkelighed" er så ringe,
» får andre domme om. Jeg ved kun, at jeg ikke har påkaldt den
til dette arbejde, hvor det galt at opfatte hver enkelt fortælling i
dens poetiske ejendommelighed. Min metode har været at uddybe
dette spörsmål, for så fuldkomment som mulig at løse denne
opgave. JProf. S. foreskriver mig ikke blot en anden metode, men
også en anden opgave: "For at lære de gamle danskes
forestillingskreds, deres sæder og færd i virkelighedens verden at kende,
gælder det osv." Denne opgave er jo i andre og bedre hænder;
og hvorfor skulde den ikke foreløbig blive der, — og jeg gå til
den opgave, som det lå nærmest for mig at løse? Men hvor jeg
så har sat mit mål, tager min lærde kritiker ihærdig sin stilling
i oldtiden for at bekæmpe min nationale tvedeling i det 12te årh.
Jeg skal anføre nogle enkelte eksempler af den store mængde;
og jeg begynder med et, der også har interesse på en anden måde:
det er et af de yderst f& tilfælde, hvor prof. S. godkender noget
bestemt punkt af min dansk-islandske tvedeling. Det er ved
fortællingen om de tolv Arngrimssönner.
"Således hører kampen på Samsø" — skriver prof. S. — "til det
allerældste nordiske sagnstof (Hyndluljóct sættes til det 10de årh.), den lever i
folkeviser i alle tre nordiske riger; jeg véd derfor ikke, med hvilken ret den
skalde berøves Danmark ... At Saxo har fået den kunstigen knyttet til
sagaen om kong Frode, er sikkert nok: og at en Islænding delvis har
hjulpet ham med sönnernes navne, er rimeligt, men fortællingen
kan ikke derfor udskilles af dansk historie, ligesom det ikke er dansk
chauvinisme, som har knyttet den til Danmark".
Prof. S. gör mig en lille indrömmelse; og jeg kan göre ham
en stor. Jeg er fuldstændig enig med ham, både i at sagnet
stammer fra hedenold, og i at det så tidlig har været henlagt til Samsø
som skueplads. Men heller ikke i mit skrift findes der
nogetsomhelst, der bekæmper eller står i modstrid til denne opfattelse.
Hvad jeg der har søgt at bevise, er blot, at Sakses fortælling
bærer mærke uf, at den er gået gennem en Nordmands eller
Islændings mund, inden den blev nedskreven. Det glæder mig da,
at også prof. S. ser Islændingens spor; og jeg skal gærne tro på
de af prof. S. antydede andre meddelere, når han påviser mig
deres spor.
Men ved siden af al denne enighed står vi også ved en stor
modsætning. Prof. S. vil ikke blot selv være i oldtiden, men
forudsætter også en modstander, som vil sondre mellem, hvad der
var danske og hvad der var islandske sagn i 9de og 10de årh.
Det hedder f. eks. s. 136, i anledning af de norröne sagamænd der
stedfæstede sagnene på vejen langs Norges vestkyst: "Når
traditionens forhold til de norske stednavne er i den grad løst, mon
man da ikke fristes til at tro, at danske sagn er vandrede sydfra
mod nord langs den store sejlvej, og at fantasifulde sagamænd i
stednavnene langs kysten have troet at finde minder om berömte
danske helte V Jeg kan fuldstændig slutte mig til prof. S.s for-
ABKIY FOB HOBDISK FILOLOGI XIV, KT FÖLJD X.
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
