- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Adertonde Bandet. Ny följd. Fjortonde Bandet. 1902 /
314

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

314 Finnur Jónsson: Versene i Halfreds saga.

V. 17 giver ikke anledning til megen tvivl; også det en
nidvers om Griss. Den første halvdel — verset kun i 132 og
FL — lyder:

Litt mun hair enn hvíti hann muna aura eirar

hjalmgrand fyr bur skalmask, án, ok Strutr enn gráni.

For -grand har 132 -grandr og Fl. grannz; der ska
stå -grands som i fortolkningen i Forns.; det hele betyder
’sværdets’; hertil væntedes der et ord for at betegne en mand
men det kan hair ikke være; Fl. har haulldr, hvilket heller
ikke er det rigtige, men peger i retning af detfce; det
ojv-rindelige er ApðV; samme fejl findes i et vers af Gunnlaugr
(Isl. s. II, 251) o: "hgfår" (v. 1. hevSr, heyftr) hjgrpeys.
Meningen af halvverset er: "I ringe grad vil den hvide (= feje)
sværdgud (ironisk farvet) skynde sig (egl. tage lange skridt)
foran madkammeret og med ham hans grå hund, Strut";
digteren synes altså at bebrejde Griss hans langsomhed og ringe
energi. Heri er der god mening. Men når der så i den
anden sætning tilföjes: »han vil ikke være uden, o: vil være
i besiddelse af, kvinden", bliver sammenhængen dunkel og
tanken lidet logisk. Jeg formoder, at der skal læses mun, a
dittografi af det følgende a’ (aura); "Han vil være uden
kvinden" betyder: aldrig vil han komme i rigtig besiddelse af
kvinden og hendes elskov, ti hun tilhører mig, Halfred; og
til denne sætning knyttes logisk den sidste halvdel: derimod
ejer han virkelig sin kvægfold osv. — Hjpr f ang s i 1. 8
forstår Svb. Eg. rigtig som forvansket af -vangs.

V. 18 findes i 132-F1. Den første halvdel skrives i

Hfr.:

Kolfinna lézk kenna, hvat kveda vifi vitru [se ovf.]

kved ek [enn Fl.] um hlut þenna, valda? fult af skaldi.

Impf, lézk (132:8 lezy Fl:s let) passer hverken til
situationen — Kolfinna er nærværende — eller til de øvrige
verber i verset. Der skal utvivlsomt læses læzk, præsens; således

K. Gislason i Udvalg. Efter valda skal intet spørsmålstegn

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:22:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1902/0324.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free