- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Nittonde Bandet. Ny följd. Femtonde bandet. 1903 /
144

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

144

Holst: a>o(á) i mnt. laaneord.

beholde, v. Kb. DipL 140, 1416. behollœ Mand.
88-beholler P. Lolle 766. beholeth, pt. Rom. Digtn. L 213.
etc. etc.

Ordet, hvis sidste led selvfölgelig maa regnes som
nordisk, förekommer med o i en mængde texter, som det her
er överflödigt at opregne. Ogsaa i mnt. har det o: bekolden,
ved siden af a: behalden (s. Sch.-L.), ligesom de övrige
sam-mensætninger med holden. I nyere nt. er o raadende: Br.
Wb., Dähn. beholden, Danneil holVn, v.

böld, adj. (smuk) Rkr. 2599. baaldhe (klædher) P. Lolle
176. bolth (god, om et sværd) Rkr. 689.

Sch. L. bolt, balt, adj. (kühn), isl. ballr, adj. (farligy
8kadelig). Efter betydningen passer maaske det mnt. ord
bedre.

bollœ hin (et slags töi fra Bagdad, s. ordbögerne) Ribe
Old. 114. bollæ kienœ Rom. Digtn. I. 145. boldæ kindh
R. Digtn. I. 151.

Sch. L. bal-, boldeke. Br. Wb. boldek. isl. baldikin, n.

Ordet behöver ikke at være optaget netop fra mnt, da
det er et i middeialderen almindelig udbredt kulturord, men
det er alligevel her medtaget, da det frembyder et ex. paa
övergången a ;> o, og jo desuden mnt. var den nærmeste
kilde at optage fremmedord fra.

enfollœligh, adj. Mand. 31. enfollelighet Suso 1.
en-foidughet Bibi. 1 Ms. 20, 5. trefollughet Kemp. 3.
manne-folhet Suso 155. — vtfollet, 3 pl. præt. Suso 131.

Sch. L. ein(t)valt, -volt, adj. Br. Wb. (Nachtrag) envald,
eenvolt, eenvoldig, eenvöldig. — isl. einfaldr, margfaldr etc.

Ordet existerede uafhængig i nordisk, men er ogsaa
meget almindeligt i nt. (og höll.), hvor det överalt har o.

olderrnœnnen, pl. Kb. Dipl. II, 34, 1403. allermœn Suso
8. oldefadher M. P. 359, 1408. oldemoder Tingsv. 1,1444.
oldeleffue (= nedarvet gods) Kb. Dipl. I, 181, 1443, older
Dueh. 23, 1454. oller Suso 161. oldhers, gen. Bibi. Josv.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:23:25 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1903/0152.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free