Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
Olrik: Sivard den digre.
Den lidt ældre Henrik af Huntingdon fortæller i sin
Historia Anglorum, forfattet 1129 *): "Ved denne tid sendte
Sivard — den tapre jarl af Nordhumberland, næsten en
jætte af vækst, hård af hand og af sind, — sin sön for at
indtage Skotland. Da man mældte faderen, at han var
fal-den i kampen, spurgte han: "Fik han sit banesår på
bryst-siden eller på bagsiden". Og de svarede: Tå brystsiden".
Da sagde han: "Jeg er glad, ti hverken jeg eller min sön
fortjæner anden ded". Sivard drog stråks mod Skotland,
overvandt dets konge i slag, 0delagde og underlagde sig
der-næst det hele rige. — Det næste år fik den strænge jarl
Sivard bugflodd og mærkede d0den nærme sig; han sagde da:
"Hvad skam er det dog, at jeg ikke har kunnet falde i så
mange slag, for nu at være tilbage til at da som en ko!
ifer mig min ugennemtrængelige brynje, spænd sværdet om
mig, hjælmen på hovedet, skjoldet i venstre hand, giv mig
min guldlagte okse i höjre, at jeg kække kæmpe dog kan
de som en stridsmand". Og da han havde sagt det,
udån-dede han."
II.
Det mærkelige ved fortællingen er dens ejendommelige
præg af nordisk liv. Skönt hundrede år er gået hen siden
Sivards ded og den snart påfolgende Nordmanner-erobring,
spores den nye tankeverden næsten ikke. Skönt optegneren
er munk, er der intet religiest træk i den hele fortælling.
Den nævner ikke engång, — hvad vi ved fra andre kilder,
— at det gamle Mariekloster udenfor byen York, hvor
rav-nebannet gemtes, var en kirkelig stiftelse oprettet af selve
jarlen Sivard. Hvad der er blevet optegnet, er en ren og
skær krigertradition. Det eneste træk, der kan kaldes unor-
rum (jf. nœste note). Jeg har gengivet de udtryk i A og B, der ligger
fjærnest fra Henriks.
*) Henry of Huntingdon, Historia Anglorum (Rolls series) s. 194—96.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
