Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49 Wizomer: Nasalerede vokaler.
bortfalden. Jeg har i Die run. s. 321 ff. (§ 3, 3) behandlet
alle herhen hørende former og påvist, at nasaliteten
regelmæssig var forsvunden allerede i begyndelsen af det 9. årh.
De få undtagelser fra reglen har jeg anført og forklaret som
fremkomne ved sammenblanding af og altså på en tid
(sidste halvdel af det 10. årh.), da de to tegn jævnlig
forveksledes (Die run. s. 320 og 323, § 3, 1 og 4). Jeg har
dog tilfojet, at man af eksemplerne sinq (acc. plur. m. på
et par jyske stene), s t in 3 (acc. plur. på et par skånske stene)
og kristn^ (acc. plur. m. på den större Jællinge-sten) mulig
kunde formode, at den foregående nasal havde fremkaldt
nasaliteten; men jeg forkaster denne forklaring på grund af
de mangfoldige tilfælde, hvor der fra de ældste tider skrives
\ umiddelbart efter nasalen. Eand. S. har imidlertid her
rigtig set, at hvor en urnord. nasal er bortfalden efter a i
svagt betonet stavelse, har vokalen bevaret nasaliteten,
såfremt en nasal går foran, men ellers ikke, og som
bevis herfor bruger han mine to eksempler kristn^ og sin^.
At denne iagttagelse dog ingenlunde er mig ny, kunde
forfatteren have sluttet sig til, hvis han med större omhu havde
læst mine udviklinger i "De danske runem." I og II. Medens
jeg nemlig i Die run. s. 322 siger: "der Ulstruper stein hat
im acc. plur. skibara sin^ = skipara sina", omskriver jeg i
D. R. II, s. 82 disse ord med skipara sínq. Dette er sket
med velberåd hu og efter den allernðjeste overvejelse, således
som det er tilfældet med alle mine omskrivninger til
Olddansk i dette værk. Jeg anså det nemlig for höjst
sandsynligt, at I* i sina i en så gammel indskrift som
Ulstrupstenens virkelig var tegn for det nasalerede a, der her var
bevaret, fordi nasalen gik umiddelbart foran, medens den
denne skrivemåde aldeles ikke har hjemme i dette tilfælde; men da ældre
runologer (Bafn, Thorsen) ligesom kand. S. i Sjaring-stenens qumuta
fandt samme ord som i Århus-stenens qmuta, ans& jeg det for nødvendigt
på det anførte sted i D. B. I at advare mod denne fejl.
Auar röB NOXDiax filologi xxj, kt töud xvn. 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
