Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
Wizomer: Nasalerede vokaler.
samme indskrift bruger \ i det foregående skibara og i tufa.
Derimod nærede jeg ingen tvivl om, at sinti i Sønder
Vingestenens bruþr sinq tua betegnede udtalen sina, dåden lange
vokal i tua, hvor vokalen dog efter alle analogier at dömme
har bevaret nasaliteten længer end i sinq, skrives med
Både i Die run. og i D. R. II, s. 233 har jeg derfor
omskrevet disse ord brécfr sína twá. I nogen tvivl har jeg været
med hensyn til sinq på Jætsmark-stenen og til kristnq på
den större Jællinge-sten; men da denne sidste i hvert fald i
8£jr blander og besluttede jeg mig til i b ægge disse
væsenlig samtidige indskrifter at omskrive med a. Af kand.
S:s fire eksempler mener jeg derfor, at kun Ulstrup-stenens
sinq kan bruges som bevis for bevarelsen af det gamle
nasale a. I øvrigt forekom netop de to ord sinq og stin^
i acc. plur. så almindelig i runeindskrifterne, at man langt
ned i tiden, også efter at nasalen var bortfalden, kunde
fastholde den gamle skrivemåde, således som det bevislig var
tilfældet f. eks. med ordene ^ og þ^ og med de mange af
de med q s- sammensatte navne. I modsætning til den her
givne fremstilling mener kand. S. imidlertid, at Sønder
Vinge-stenens sin 3 virkelig har bevaret det gamle nasale a. Han
skriver herom s. 215: "Egå-inskriften, som har nuruna,
acc. pi. m., är äfven ung, men S. Vinge-inskriften med sintu
acc. pi. m., är väl ännu yngre. Orsaken är helt visst att
söka i, att ultima i nuruna har levissimus, medan ultima i
s in q har svag levis, en omständighet, som har betydelse, då
båda inskrifterna beteckna öfvergångsstadiet mellan de äldre
och yngre inskrifterna". Såfremt forfatteren havde gjort sig
den ulejlighed at læse den indskrift, som han her behandler,
i sammenhæng, vilde han dog af den have lært,« at "orsaken
helt visst" slet ikke er at søge i det forhold, som han
angiver. Foruden ordet nuruna, der ikke, som kand. S.
skriver, er acc. pi. m., men gen. sing, m., har Egå-indskriften
nemlig også ordet mana acc. sing. = Manna, som jo svarer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
