- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tjugofeme Bandet. Ny följd. Tjugoförsta Bandet. 1909 /
137

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kristensen: Dánsk sproghistorie. 137
hørtliæ, kørthæ1). Det andet er Ribe-egnen, hvor de gamle
iflg. Feilbergs Ordbog I s. Y havde præt. parte. höwW, füw’r,
röw’r af hørth} førth, rørth.
Disse to områder ligger ved hvær sin udkant af det
store midtjyske område, som har ø > o foran rth1altså tilbage-
dragning af hele lyden. Atter her ser vi da, at brydning
kun synes at være en af de former, hvorunder r-lydens til-
bagedragende virkning ytrer sig, men atter her træffer vi
brydningen foran r + dental.
3. Yed behandlingen af æ (Kort osv. § 77 flg.) træffer
vi påny den samme gruppe, idet det kun er foran r -f dental
at et i?, som svarer til aim. da. i Djurslandsmålene går
over til å. Men det viser sig desuden, at det ikke er foran
alle disse forbindelser, men kun foran gi. da. rth og rt, ikke
foran rn. Dette kan bero på, at rn har mistet r-lyden, for
denne yderligere overgang fandt sted, men jeg må tilstå, at
det ikke synes mig en helt fyldestgörende forklaring.
Det kan dog næppe være tvivlsomt, at vi virkelig har
haft, hvad Kock kalder ”höje supradentaler”, i disse r-forbin-
delser med dental, og at det netop er den höje supradental,
som har været afgörende med hensyn til de her omtalte
overgange, særlig brydningen af den forudgående vokal.
YIII. Til behandlingen af olddansk iü .
På det ovenfor nævnte sted (Sproghist. s. 61) skriver
Dahlerup: ”i det 17. Aarhundrede bliver det almindeligt at
skrive byde, Lys, synis. Tyv o. s. v., hvilke Former sporadisk
forekomme i Skrift langt tilbage i Tiden og sikkert have
været eneraadende i Talesproget, længe før de bleve almin-
delige i Skrift. . . . ”
Da den dag idag sællandsk og et stort østjysk område
4) Anholt har altid ee<Ö, idet de rundede fortungevokaler har mistet
læberundingen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:25:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1909/0143.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free