Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294 Bj. M Olsen : Vers af Arnórr jarlaskáld.
Skibets adskillelse i dets enkelte dele eksisterer kun for tan-
ken. For anskuelsen fremtræder det som et hele. En dig-
ter vil næppe lade en af sine personer gå ombord i ”et adskilt”
skib, medmindre det virkelig er hans mening, at skibet er
løsnet i sine fuger. Derimod falder et epitet som negldr,
sinbundinn, rpngum stvddr naturligt, når talen er om et skib.
Der kan efter min mening ikke være tvivl om, at skildan
her er partic. præt., ikke af skilja, men af skilda, ”clipeis
munire” (Lex. poët.). Dette verbum forekommer også, sikret
ved stavelserim, hos J>jódólfr i Hkr. Hhardr. FJ. k. 61
(Unger 63) s. 160 (v. 129) *), og forudsættes af det afledede
-skildir i Myrskildir2) hos Einarr Skúlason Sn. E. Is. 40420.
Finnur Jónsson skriver også skildan i sin udg. af Sn. E.
(ikke skilftari), hvoraf jeg slutter, at han må være enig med
mig i min opfattelse.
Når vi nu igen vender tilbage til vort sted i Orkn.,
synes det unægtelig at ligge nærmest at opfatte det over-
leverede skilit som stående for skilié) idet d og t ofte for-
veksles med hinanden, navnlig i ubetonede stavelser (Konr.
Gislason, Frumpartar s. 91—92. Wimmers Fornnord. form-
lära § 25 b. Noreen Altisl. gramm.2 § 183 f.). Dette skilift
måtte da være acc. piur. neutr. af skiliftr, svarende til skip
i 1. verslinje, og da der her er tale om flere skibe, kunde
skilift betegne skibene som ”adskilte”, dog, vel at mærke, ikke
’hvert skib adskilt i sine dele’, men ’adskilte fra hinanden,
modsat tengft eller i tengslum. Denne tolkning strider dog
imod den prosaiske tekst, som udtrykkelig fremhæver, at
’) Det bemærkes i forbigående, at jeg ikke er enig med den af FJ.
for dette vers i Hkr. IV s. 227 opstillede ordfølge, men tror, at hvert af de
to første linjepar udgör en sætning for sig.
2) Jeg benytter lejligheden til at udtale, at hilmir, konge, efter min
mening oprindelig betyder, ikke ’en der bruger en hjælm1 eller ’en, der står
til rors’ (KG. Efterl. skr. I s. 76 og 113), men ’en, der beklæder (sine kri-
gere) med hjælm’. Ligesom -skildir forudsætter skilda, ’forsyne med skjold’,
således forudsætter hilmir et verbum hilma, ’forsyne med hjælm’.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
