Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sverdrup: -ligr, -liga, -la. 183
diar som kontraherte former av germ. *aliaMkO resp. *alialïkôz.
Derfor taler ogsaa ags. elcor ved siden av ellicor. Derimot bör vel
ags. éllor gs. éllior identificeres med got. aljar, skjönt dog hertil
nærmest skulde svare ags. *eller gs. *elliar (se Sievers, Ags. Gramm.3
§ 139, Gallée, Alts. Gramm. § 69). Men dersom stavelsen -la i
ella skyldes en kontraktion av -lîlcô, da kan det ikke indsees, hvor-
for ikke ogsaa endelsen -la i hardla kan ha samme oprindelse.
Hvad nu angaar Kocks invendinger mot Sievers’ hypotese,
saa synes de mig ikke at være avgjörende. Vistnok viser den mang-
lende vokalbalans i gsv. og vokalharmoni i gd. at suffiksets i-lyd som
regel var lang og hadde biaksent. Jeg kan derfor ikke være enig
med Sievers, naar han uttaler: ”Ich halte hiernach -la für die e ig e n t-
lic h e , la u tg e se tz lic h entwickelte form der altn. adjektiv-adverbia,
-liga dagegen d u rc h au s für eine jüngere bildung in anlehnung an
die adjektiva auf -ligr”. Men om end dette neppe kan være rig-
tig, saa er det vel derfor ikke utelukket, at suffiksets «-lyd ik k e
a ltid forblev lang og hadde biaksent, men kunde bli ubetonet og
synkoperbar, naar den efterfulgtes av en ikke synkoperbar vokal i
næste stavelse. Det er ogsaa at merke, at man i gn. dialekter
virkelig finder spor til en vokalharmoni, hvilket vel tyder paa vak-
lende betoning, og naar den ikke er gjennemfört, idet formen -leg-
er den almindeligste, saa kan det vel skyldes utjevning. Allerede
aapningen %>e tyder paa en betoningsreduktion, og det er vel
ikke utænkelig, at aksenten undertiden er blit i den grad redu-
ceret, at vokalen maatte synkoperes naar endnu en stavelse fulgte
efter. Jeg tror derfor, at -la i flere tilfælder maa kunne forklares
som en lydret forkortning av -liga, -Uha.
Men för jeg gaar over til nærmere at gjöre rede herfor, vil
jeg dog först anföre de i gn. forekommende adverbier paa -la. Jeg
har i alt fundet 65, deri medregnet sammensætninger, et litet antal
i sammenligning med de talrike adv. paa -liga. Av disse forekom-
mer folgende kun i det prosaiske sprog: fjalla «
=
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
