Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 2 - Hustru (Viggo Såby)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hustrue til Huustroe som den formentlig rigtigere form. Ja endogså
af vore nulevende forfattere er der i det minste en, der skriver eller
har skrevet hustro [1], og det skulde ikke undre mig, om det hist og
her på vore såkaldte höjskoler læres, at dette er den rette form. —
I Badens dansk-latinske ordbog 1788 findes kun Hustrue; derimod
har Moth († 1719) både hustro og hustru (men bruger i sine
eksempler kun hustru). Den förste form har han måske selv dannet
efter P. Syvs forklaring; dog er det også muligt, at han kan have
set den i et gammelt skrift. I ældre tid kan der nemlig, om end,
som jeg tror, ikke hyppigt, findes en form på -tro; f. eks. hostro,
hostros (gen.) Gl. jyske Tingsvidner s. 12; jvf. Hostraa Molb.
glossar l, 365 [2]. Også i Glsvensk forekommer hustro (Rydqvist II, 81).
Denne ældre form må vi naturligvis ikke tænke os fremkommen på
samme måde som den yngre, ved falsk etymologi, men ved naturlig
lydudvikling enten af hustru (idet endeselvlyden som følge af
forkortelsen gik over til en mere åben) eller af husfro [3]. Vi må således skelne
mellem en uorganisk og en organisk form hustro.
Ihre, der også (af P. Syvs skrift?) kendte den nævnte afledning
af hus og tro, indså allerede det urigtige i den. Han siger derom i
sit glossar: „Est elegans certe hæc derivatio, cuique nil aliud defit
quam veritas. Ut enim verbo dicam, hustru reapse idem est ac
husfru, f post duriorem literam in t, quod hunc locum sæpius occupare
solet, converso“. I samme retning men udførligere udtalte Rask sig
i sit prisskrift (s. 22—23). Nuomstunder er der naturligvis ingen
sprogkyndig, som tvivler om, at hustru har udviklet sig af husfru.
Der kan da kun blive spörgsmål om, hvorledes overgangen er at
forklare. Ihre, Rask, N. M. Petersen (sproghist. l, 223), Knudsen (Hdb.
i dansk-norsk Sprogl. s, 397), Rydqvist (anf. st.), Gislason (Aarb. f.
nord. Oldk. 1870 s. 125 med note 6 s. 138) og flere, som have
omtalt denne overgang, have tænkt sig den som en umiddelbar overgang
af f til t. Derimod er en ny forklaring opstillet af A. Noreen i Nord.
tidskr. f. fil. n. r. IV, 35 og godkendt af Jul. Hoffory i 1ste hæfte
af dette arkiv s. 40. I følge denne forklaring blev husfru först ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
