Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oldnordiske consonantstudier (Julius Hoffory) - - II. Tillæg til s. 17. Germ. χt = oldn. t
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
naar denne endelse gik af brug, kunne vi ikke med
bestemthed afgøre, om forenkling her nogensinde har
fundet sted. Det er derfor usikkert, om der
overhovedet har existeret former som *s$tr, *étr o. lign.
(= sétt, ett i sædv. oldnordisk).
3. I enstavelses consonantiske stammer
indtræder forenkling i nom. acc. pl. samt i gen. sg., naar
denne casus ender paa-r. Som exempel anfører j eg det
ovenfor omtalte nétr, gen. sg. og nom. acc. pl. af ngtt.
Derimod er jeg i tvivl, om Wimmer (Fornn. forml.
s. 60 f) har ret i at opfatte cvitr’ i pluralisformen
chjalm-vitr* som vitr = * vitir (se herom ogsaa Sv.
Grundtvig, Edda2 s. 215 fif) og i at forklare det som
biform til véttr, véttr (sml. angaaende den sidstnævnte
form Wimmer 1. e. og Söderberg, Forngutnisk
ljudlära s. 7) med henvisning til den gotiske pluralform
vaihts (Skeireins 2. d) og oldeng. wiht. Det lod sig
jo nemlig ogsaa tænke, at det omtalte *vitr udgik fra
en singularform *vít (med ét f), som vilde forholde
sig til véttr, got. vaihts ganske som sut til sött, got.
sauhts. Dog synes det mig rimeligere at antage, at
i’et i chjalmvitr* var kort, opstaaet ved correption i
ubetonet stavelse af é i véttr, og paa lignende maade
kunde forenklingen af tt skyldes den omstændighed,
at det stod i anden stavelse. Hjålmvitr vilde da
forholde sig til et ældre *hjålmvéttr ganske som lýritr
(acc. lyrit> gen. lýritar osv.) til det opr. lýfréttr, eller
som eyvit til ældre *eyvétt-, angaaende forenklingen af
tt kan ogsaa mindes om former som gefit ligeoverfor
mitt, f itt, sitt (cfr. om hele dette forhold Bugge,
Euneindskriften paa ringen i Forså kirke s. 57 og
sammes bemærkninger hos Nygaard, Eddasprogets
syntax II, s. 58 f). At der ogsaa i oldn. har fundets
en consonantisk stamme vétt, vétt, gøres efter min me-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
