Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Texten paa et Par Steder i Grágás (V. Finsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
retten skal paadømme Moddomssager, uden at der herved særlig
sigtes til det Tilfælde, at Stemmerne i Femterretten ere lige. Vi skulle
forudskikke den almindelige Bemærkning, at man overhovedet,
ligeoverfor en gammel, i det Hele udmærket Pergaments-Lovcodex, som
den her omhandlede, kun med Varsomhed og kun ifølge overveiende
Grunde tør antage, at Texten paa de enkelte Steder er urigtig;
det maa i ethvert foreliggende Tilfælde undersøges, om
Vanskelighederne maaske kun ere tilsyneladende og lade sig hæve ved
Anvendelsen af almindelige Fortolkningsregler; særlig maa man derhos have
for Øie, om en foreslaaet ny Læsemaade vil give en Text, som
harmonerer med de Retsregler, der iøvrigt findes i den omhandlede
Lovsamling, eller med sund Opfattelse af det paagjældende Retsforhold.
I denne sidstnævnte Henseende taler det nu allerede imod Dr. Olsens
Textrettelse, at man ifølge Sætningen 2, saaledes som den blev at
forstaa efter Rettelsen, kunde, da Moddomme i Fjerdingsretterne, som
anført, altid fandt Sted naar der ikke var Enstemmighed1, faa en
Dom, hvorfor endogsaa kun en Eneste af Fjerdingsretsdommerne
havde stemt, medens alle de øvrige Fjerdingsretsdommere og hele
Femterretten vare af en anden Mening; dette vilde være en uheldig
og imod Forholdets Natur stridende Ordning, eftersom der ikke kunde
haves megen Tillid til en saadan Doms Rigtighed, og en Regel om
at Femterretten her, selv om samtlige dens 36 Dommere fandt den
af hin enkelte Dommer afsagte Moddom urigtig, ikke kunde forandre
den, men alene havde uden Prøvelse at stadfæste den, vilde være
saa meget mere paafaldende, som det i alle andre Tilfælde tilkom
Femterretten at paakjende Vefangssagerne i Realiteten. Som
Læsemaaden er efter Texten, vil Sætningen derimod faa et naturligt
Indhold, idet Meningen da er, at naar i Femterretten Stemmerne staa
lige, skal den af Moddommene, som ikke lider af formelle Feil,
stadfæstes; det var her i god Conseqvents med Graagaasens
Formalitets-standpunkt, at der med Hensyn til Sagens Udfald tillagdes de ved
Afsigelsen af deri ene Moddom begaaede formelle Feil Betydning,
men paa den anden Side var Resultatet ikke paa nogen Maade
stødende, idet den anden Moddom, som stadfæstedes, var tiltraadt af
Halvdelen af Femterrettens Dommere, og havde altsaa ikke liden
Sandsynligbed for sig at være rigtig; var der et Flertal i
Femterretten, havde hint formelle Moment ingen Betydning. Men dernæst
1 Jfr. Ordregistret i Grág. III, 691 flg. s. v. vefang. Hver Fjerdingsret
bestod efter min Opfattelse af 9 Dommere, hvoraf mindst 6 skulde
deltage i Paadømmelsen, og vefang fandt Sted, naar de ikke alle bleve
enige, selv om det kun var en enkelt Dommer, som var uenig med de
Øvrige. Andre - navnlig Professor K. Maurer i hans Skrifter Die
Entstehung d. isl. Staates, Quellenzeugnisse, og Island - have ment,
at Antallet af Dommere i hver Fjerdingsret var 36 (ikke 48, som ved
en Feiltagelse anført S. 692, jfr. iøvrigt i saa Henseende S. 608), og at
vefang kun fandt Sted, naar Minoriteten i det Mindste bestod af 6
Dommere; det sees imidlertid let, at Raisonnementet passer i det
Væsentlige ogsaa efter denne sidstnævnte Opfattelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
