Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Texten paa et Par Steder i Grágás (V. Finsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
forekommer det os, at det omhandlede Sted i det Hele ikke
frembyder nogen saadan Vanskelighed for Forklaringen, som giver Grund
til at tro, at der i Texten er indløben en Feil. Ordene síðr at
log-om, firr þvi sem log ero, firr lögum, kunne ganske vist oversættes
ved: mindst overensstemmende med Loven, men herved bør udentvivl
ikke, som Dr. B. M. Olsen antager, forstaaes: mindst
overensstemmende med Lov og Eet i Almindelighed, eller mindst rigtig i
Realiteten - altsaa som om Udtrykkene i det Væsentlige vare
enstydige med det andetsteds, S. 77, forekommende Udtryk (dømt) o
lög; var dette Meningen, vilde bl. A. Sætningerne l og 3 med en
paafaldende Vidtløftighed kun være en overflødig Gjentagelse af hvad
der indeholdes i Femterretsdommernes Ed, S. 82, at de ville dømme
overensstemmende med hvad de anse for Lov (o: lovligt, ret). Derimod
maa Ordene,, navnlig naar hensees til Nuancen i Udtrykket firr þvi
sem log ero (fjernere fra hvad der er Lov), i og for sig naturligen
forstaaes om Uoverensstemmelse med en bestemt, for det
vedkommende Forhold gjældende Lov eller Lovforskrift. Det er derhos saa
heldigt, at der netop frembyder sig et Fingerpeg om den rette
nærmere Forstaaelse af Ordene paa et andet Sted i Grágás, nemlig i de
beslægtede, næsten med Ordene síðr at logom enslydende Udtryk I a,
194: ef hann førir vigsöcena miðr til laga o: nedlægger Paastand
om en Straf, der er mindre stemmende med Lovens Strenghed; jfr.
ogsaa at sækja til fulira laga (forfølge en Straffesag efter Lovens
fulde Strenghed), I a, 168, II, 182, 335, eller blot at sækja til laga
(samme Betydning), la, 168; halda til fullnaðar, II, 364. Ordene
síðr at logom o. s. v. bør udentvivl forstaaes ganske i
Overensstemmelse hermed, og Meningen er altsaa, at naar den Sagsøgte ved dön
ene Moddom er dømt mindre overensstemmende med den for det
foreliggende Factum gjældende positive Straffelovs Strenghed end ved
den anden T være sig at han er frifunden, eller idømt en mildere
Straf, f. Ex. Bøder istedetfor Landsforvisning - bør den mindre
strenge Moddom underkjendes og derimod den strengere Moddom
stadfæstes. At dette er den rette Forstaaelse bestyrkes ved
Indholdet af den forudgaaende Bestemmelse om, at der i de særlige Sager,
der behandledes af Femterretten som første Instants, skulde, naar
Stemmerne i Femterretten stod lige, dømmes skyldig (afall), hvorved,
da hine særlige Sager alle vare Straffesager, maa forstaaes
strafskyldig. Denne Regel, der ogsaa gjaldt ved Hrepsdomstolene, naar
Stemmerne der vare lige, I b, 176, II, 254, bør vistnok betragtes som
et Led i de Bestemmelser, hvorved man søgte at virke til at
Straffelovenes Herredømme fuldt hævdedes (jfr. tildels III, 580). Efter Dr.
Olsens Læsemaade skulde den nævnte for de særlige Sagers
Paadøm-melse i Femterretten foreskrevne Regel ingen Anvendelse have med
Hensyn til Vefangssagerne, i hvilke der derimod altid naar Stemmerne
vare lige (forsaavidt ikke Tilfældet henhørte under Sætningen 2)
kastedes Lod om, hvad der skulde være Dorn. En saadan Forskrift
maatte imidlertid vække Forundring, thi Vefangssagerne kunde ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
