Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Texten paa et Par Steder i Grágás (V. Finsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
være Straffesager, og de samme Grunde, som talte for Reglens
Anvendelse i de særlige Sager, maatte da ogsaa have Gyldighed her;
dette maatte først og fremmest gjælde, naar ligeledes i forrige
In-stants Stemmerne havde staaet lige, men ogsaa i alle andre Tilfælde
synes Principet, naar dette overhovedet opstilledes som rigtigt, at
have maattet anvendes i Vefangssager; det vilde ialfald være en mere
rationel Afgjørelsesraaade end Lodkastningen. Den Indvending, der
saaledes frembyder sig imod Dr. Olsens Textrettelse, falder nu netop
bort, naar Ordene forstaaes paa den af os anførte Maade. Reglen
bliver da, Skjøndt forskjelligt udtrykt1 - bortset fra de Tilfælde,
hvor en Formalitetsfeil ved vefang var begaaet paa den ene Side -
helt igjennem, saavel i de særlige Sager, som i Vefangssager, den
samme, nemlig at der, naar der er Spørgsmaal om Idømmelse af Straf,
skal vælges det strengeste Resultat. Forskriften om hine særlige
Sager afgiver saaledes et vægtigt Argument for vor Fortolkning, da
man kun ved at følge denne faar fuld Conseqvents mellem de
forskjellige Bestemmelser. Efter det saaledes Anførte viser det sig
imidlertid, at Sætningerne l og 3 alene handle om en enkelt Klasse
af Retssager, nemlig Straffesager; kun for disses Vedkommende gives
der en Undtagelsesbestemmelse om at Lodkastning ikke skal finde
Sted naar Stemmerne ere lige; derimod handles der ikke om de
mange andre Retssager, der kunde forefalde, f. Ex. om Arveret,
Umyndiggjørelse, Eiendomsret, Jordløsning o. s. v. Undtagelserne
udtømme saaledes ikke den forudgaaede Regel om Lodkastningen,
idet der gives en Mængde Tilfælde, som ligge udenfor Undtagelserne,
og med Hensyn til hvilke altsaa Lodkastning skal finde Sted, og
den herfra hentede Grund for den foreslaaede Textrettelse bortfalder
derfor.
Vei har nu Dr. B. M. Olsen fremdeles som Vanskeligheder ved
Texten, der vilde fjernes ved den af ham foreslaaede Læsemaade,
anført dels at der mangler en Bestemmelse om, hvem der skulde
afgjøre, hvilken af to Moddomme var mindst stemmende med Loven,
og om der var forholdt rigtig ved Moddommes Afsigelse, dels at den
Fremhævelse af Sagens enkelte Punkter, som ligger i Udtrykket í
öllom stoðom, er i høi Grad paafaldende, da vefang ellers som det
synes angik Sagen i dens Helhed. Men i førstnævnte Henseende
maa bemærkes, at det følger af de af Dr. Olsen selv anførte Ord: er
1 Disse afvigende Udtryk maa forklares ved, at der i de omhandlede
særlige Sager efter de om dem gjældende Regler ikke har kunnet
være Spørgsmaal om andre Alternativer end enten Frifindelse eller
Domfældelse til den i Loven fastsatte Straf, hvorimod der, efter den
store Mangfoldighed af Sager, der kunde være Gjenstand for vefang,
har foruden Frifindelsesdomme let kunnet tænkes Domfældelsesdomme,
gaaende ud paa enten en mildere eller en strengere Sträf. Ordene
pótt aðrir hafe mála efni betri fyrir ondverðo tale ikke imod vor
Fortolkning, da de naturligen kunne og efter Sammenhængen
udentvivl bør forstaaes om et rigtigere Resultat i Henseende til
Anvendelsen af Straffelovens Strenghed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
