Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Texten paa et Par Steder i Grágás (V. Finsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
þeim hefir þótt firr lögum dømðr, saavelsom af Forholdets Natur,
at Femterretten selv har truffet de omtalte Afgjørelser; en lignende
særskilt, efterfølgende Yotering, foretagen af selve Domstolen, for at
bestemme, hvad der efter den første Yotering bør være Dorn i Sagen
bruges undertiden ogsaa i Nutiden, jfr. t. Ex. Lov angaaende
Kongeriget Norges Høiesteret af 12te September 1818 § 25. Og hvad
angaar den skete Fremhævelse af Sagens enkelte Punkter, kan
herved naturligen være tænkt paa en Retssags enkelte Dele eller
Momenter, som, naar Sagen skal afgjøres i sin Helhed, alle maa
medtages; f. Ex. flere Gjældsposter, som indtales under een Sag; Straffen
for en Retskrænkelse og den tillige paastaaede Erstatning i
Anledning af samme Retsbrud; i Drabssag kunde der være nedlagt
Paastand om Fredløshed, personlig Böd (réttr), og endvidere, efter
Omstændighederne, Arveretsfortabelse1; der kunde anlægges Contrasag,
og denne synes da at være bleven paadømt under Et med
Hovedsagen2. En Femterretten forelagt Moddom kunde saaledes omhandle
flere forskjellige Punkter eller Poster, og med Hensyn til hver enkelt
af disse kunde Stemmerne i Femterretten stille sig forskjelligt.3
Efter det Anførte skjønner jeg ikke rettere, end at
Bestemmelserne i det omhandlede Sted i det Hele ere naturlige og stemmende
med den Opfattelse, man kunde vente at finde i Graagaasen, saa at
det maa siges, at som Læsemaaden er i Membranen, giver Stedet en
god og tilfredsstillende Mening.
Den anden i Dr. B. M. Olsens Artikel foreslaaede
Text-rettelse angaar Stedet i Staðarhólsbók, cap. 435, S. 504 17-505 *,
hvor han antager, at aðr er en Feilskrift for aðrir (aðr7). I den
paagjældende Bestemmelse omtales det Tilfælde, at de 5 nærmest
boende Nabobønder, som ere opfordrede til at foretage Skifte eller
Vurdering, ikke indfinde sig, og det foreskrives da, at istedetfor de
Udeblevne kunne tilkaldes andre 5: þeir buar er öngvir verðe .ix.
nerre aðr en hinir er kvaddir voro. Dette maa - uagtet
Tankegangen er noget indviklet - forstaaes saaledes, at forud for, eller
forinden - aðr en - hver Enkelt af de 5, som nu tilkaldes
istedetfor de udeblevne 5 (hvilke 5 + 5 udgjøre 10), maa der ikke
være noget Hold af 9 Bønder, som bo nærmere end de, foruden hin
Enkelte, tilkaldte 9 Bønder. Dette er ganske rigtigt; kun naar det
er Tilfældet, kun naar denne Prøve kan gjøres og holder Stik, ere
alle de nu Tilkaldte rettelig valgte. Texten giver saaledes en god
1 Grág. III, 694.
2 Grág. III, 616, jfr. 591, 609, 679, 707.
3 Som anført omtales i den her foreliggende Bestemmelse kun den
enkelte Moddoms forskjellige Poster. Men iøvrigt synes det, Skjøndt
Grágás ikke berører Saadant, klart, at der kunde gives flere end to
Moddomme i en Sag; saaledes kunde i Drabssag nogle af Dommerne
stemme for Frifindelse, Andre for Domfældelse, og af disse Sidste
kunde ipjen Nogle stemme for Fredløshed, personlig Böd og
Arverets-forbrydelse, Andre kun for Fredløshed og personlig Böd, o. s, v<
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
