Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blandede sproghistoriske Bidrag (Sophus Bugge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
hi f in n.
I en Mængde af de nyeste sprogvidenskabelige Skrifter
anføres ved Siden af oldnorsk himinn, Himmel, en sjeldnere Form
hifinn med samme Betydning. Dette hifinn er af flere blevet
sammenstillet med ågs. heofon, saaledes af Gislason, der Frump.
211 og Forml. 46 anerkjender Formen uden at give noget
Exempel. Jeg skal her gjennemgaa de Steder, paa hvilke den
nævnte Form forekommer eller siges at forekomme.
Jón Þorkelsson opfører i Ordregisteret til sin fortræffelige
udgave af "Nokkur blöð úr Hauksbók" (1865) fire Steder, paa
hvilke hifinn skal forekomme i dette Haandskrift, og denne
Opgave er gaaet over i Vigfussons Ordbog. Slaa vi efter Stederne,
saa finde vi 18,i5 18,i7 og 33,io hifnum; 39,i? hifna. WLenhifnum,
kif nå er jo ved sædvanlig Lydovergang opstaaet af himnum,
himna, ligesom sofna af samna, nefna af nemna, gafne (min Udg.
af V#ls. s. S. 137) af gamne, o. s. v. Af hifnum, hifna tør man
ligesaa lidet slutte en Form hifinn, som man af safna tør slutte
* säf an som Sideform til saman eller af gafne et *gafan = gaman.
Fremdeles anfører Vigfusson i sin Ordbog, at Formen hifinn
skal findes som Variant i Fms. X, 10; men der staar hifna.
Formen hifinn opføres ligeledes i Egilssons Ordbog. Foruden paa
det netop anførte Sted Fms. X, 10, der ogsaa i Fritzners
Ordbog gives som Hjemmel for Formen hifinn, beraaber Egilsson sig
paa Fms. X, 392, hvor der staar hifnescre, og paa Steder i God.
AM. 544, 4to., hvor der staar hifnum, hifneska, hi/ni, hifna.
Disse Steder give altsaa ingen Støtte for en Form hifinn.
Tilsyneladende anderledes forholder det sig med det af Egilsson
anførte Sted Fms. IX, 517. Her staar oppe i Texten himin, og
som Variant anføres af Eirspennill (Cod. AM. 47, 4to.) Formen
hifin. Men Prof. Unger, som paa min Anmodning har undersøgt
sin photographiske Gjengivelse af Eirspennill, meddeler, at dette
Haandskrift her (fol. 177 a) ikke har hifin, men sikkert hipni;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
