Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blandede sproghistoriske Bidrag (Sophus Bugge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
s. Hak. sonar Kap. 293. Den nævnte Verslinje giver altsaa ingen
Hjemmel for Formen hifins.
Jeg har nu gjennemgaaet alle de mig bekjendte tilsynela-,
dende Hjemmelsteder for Formerne hißnn (Nomin.), hißn (Accus.),
hifins (Gen.). Eesultatet af min Undersøgelse er: Disse Former
har aldrig existeret.
Dativformen hifni forekommer ogsaa i en Euneindskrift i
Sødermanland (Liljegren 870).
h ly r.
Oldnorsk hlýr neutr., Kind, svarer til ågs. hleór, eiig. leer,
oldsaks. hleor, hlear, Mier, nyfris. og middelnederl. lier. Fick
Wörterb. III, 88 opfører en Grundform hliura, som han afleder
af *hli-va = lat. clivus. Men dette er ikke rigtigt, thi af
*hliura maatte i Oldnorsk blive *hljor. Derimod forudsætter
hlýr Grundformen *hleuxa, ældre *hleuzôn; ý er opstaaet af eu
ved Æ-Omlyd. hlýr er, som allerede Kern (Die Glossen in der
lex Salica S. 109) har antydet, af samme Eod som hløra lytte,
hlust det ydre Øre; oldir. clúass f. Øre (af Grundform *dausta)’,
zend graosha m. Lydighed; skr. grushti Hørsel, o. s. v. Dette
fremgaar deraf, at der i lex Salica findes Glossen thunnichleura
(i Haandskrifterne forvansket til chunnicleura, funnichleura o. s. v.)
med Betydning "auriculam". Det heri indeholdte chleura er nær
beslægtet med oldsaks. hleor. hlýr, *hleuzó-n er dannet
ligesom dýr, *deuzó-n. Oldnorsk hlýr synes altsaa oprindelig at
have betegnet "Høreorgan" eller Partiet ved Øret, deraf Kind.
En lignende Betydningsudvikling foreligger i litau. antausis, den
øvre Del af Kinden, egentl, det som er ved Øret. Ogsaa
græsk naqsia Kind, lesb. Tiagava synes egentlig at betegne
Partiet ved Øret. Fra Betydningen "Kind" gaar oldn. hlýr over til
at betegne den ene af to til hinanden svarende og i en Egg
sammenløbende Sider; det bruges saaledes, ogsaa i Prosa, om
Skibets Boug og om Øksens Fladsider. Paa lignende Maade
bruges eng. checks, Kinder, hos Mekanikere om alt, hvad der paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
