Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blandede sproghistoriske Bidrag (Sophus Bugge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217
en Maskine er dobbelt eller danner to til hinanden svarende
Sider. I norske Bygdemaal kaldes Øksens Fladsider kjakar.
hærbúa.
I Frost. 13, 9 heder det: En ef á fellir iör’ð manus, fá
skal mæla frá gronu grasi af hvárotveggia landi eða her bunni
hizcu. oc brióta í miðiu í sundr. hafi fåt hvárrtveggia er fá
lýtr. Længer ned i samme Kapitel heder det: En ef eyr gerist
i miðri á eða nær meir Öðru tveggia landi, eða er hólmr í. oc
hefir f ö af hvárgu landi heila torf u slitit, oc stendr fár í gras,
eða her búa. oc kemr fåt á annars lut en á annars eigi. fá
scal sá eiga er fåt gras lýtr.
Her er Ordformerne her bunni og her búa Uforklarede. Vi
maa deri have et Substantiv, som ved eða kunde forbindes med
gras: Nominativ herbua, Dativ med den bestemte Artikel
Agr-bunni. I Sætningen er fåt gras lýtr sammenfattes gras eða herbua
under Udtrykket fåt gras; altsaa betegner herbua etslags Urt.
Jeg finder deri et Navn paa artemisia vulgaris, der er en af de
almindeligste Planter. Denne heder i Nordland bu fem.; i en
af Dalmaalets Dialekter bu (Jenssen-Tusch Plantenavne S. 286);
i Orkedalen gråbu fem., ligesaa i nordre Ångermani.; i svensk
Eigssprog gråbo; i danske Dialekter bon, gråbone. hærbúa er
sammensat med hæra Graahed (om Haar), graat Haar. I formel
Henseende forholder hærbúa (i Modsætning til hærukarl, hærukollr
o. fl.) sig til hæra som harpslagi (ved Siden af hqrpuslagi) til
harpa, hqr- i her bunni staar i Modsætning til grænu. Artemisia
vulgaris har flade Blade og kan altsaa adskilles fra gräs i
spe-eiellere Forstand. Naar búa er den oldnorske Form, kan dette
Plantenavn vistnok ikke, som I. Aasen har formodet, staa i
Forbindelse med tydsk Beifuss, oht. btbo^. I det ovenanførte Sted
læser jeg: frá . . hqrbunni hinztu "fra den sidste Graabunke"
d. e. den, som vokser yderst ude ved Elven. Her har da hinztr
local, ikke, som ellers, temporal Betydning.1
1 I Frost. 13,9 læser jeg luta hinn istedenfor det meningsløse lita hinn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
