Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blandede sproghistoriske Bidrag (Sophus Bugge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
naar han i Tidskr. f. Philol. og Pæd. VI, 255 og i Njála II, 6 f.,
som det synes, udtaler den Mening, at der af den islandske Forfatters
Ord intet kan sluttes om Nasalvokaler. At Skaldene i det tiende
og i de følgende Aarhundreder lade Stavelser, hvis Vokaler efter
den gamle Afhandling har været nasale, danne Helrim med
Stavelser uden Nasalvokal, synes mig ikke at afgive noget Bevis
imod Nasalvokaler, thi det er bevisligt, at der ogsaa var andre
Differenser ved Udtalen af Vokaler, til hvilke Skaldene ved sine
Helrim ikke tog Hensyn.
Men det maa indrømmes, at flere af den gamle islandske
Forfatter anførte Exempler endnu staa i Uklarhed for os. Jeg
skal søge at belyse et Par af dem. Exemplet firiggia syna
austr mun ek ßer syna oversættes med Tvivl i den
arnamagnæanske Udgave: "trium filiorum exantlatam sentinam tibi
mon-strabo". Men denne Oversættelse er aabenbart feilagtig. Thi
"Sønners" heder jo suna eller sona, hvis Vokal er aldeles
forskjellig fra Vokalen i sýna, vise, uden at man dog kan se,
hvorfor Vokalen i det ene Ord mere end i det andet skulde udtales
gjennem Næsen.
Det første syna er Genetiv af sýj a, Rad af Bord i et
Far-tøis Beklædning. At ý i denne Genetiv ikke blev udtalt gjennem
Næsen, havde efter min Formodning sin Grund deri, at -nå tidligere
havde været adskilt fra første Stavelses Vokal ved en
mellemkommende Vokal; Gen. sýna maatte i Gotisk heåe*siujönö. Derimod
i sýna, vise, af ældre *sitmian, havdes fra ældgammel Tid af fulgt
umiddelbart efter første Stavelses Vokal, hvorved denne havde faaet
en nasal Karakter, þriggja sýna austr betyder altsaa "det i
Bunden af Fartøiet, tre Bordlag høit, værende Vand, som skal øses
ud". Gen. pl. sýna forholder sig til Nom. sg. sýj a som M-rJcna
til IcirJcja, bylgna til bylgja o. s. v. Af sýna ser man, at de
Hunkjønsord, som i Nom. sg. foran -ja havde en Vokal, i Gen.
pl. havde Endelsen -nå, hvorom Grammatikkerne intet bemærke.
treyja maa have dannet Gen. pl. treyna, som jeg dog ikke kan
paavise.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
