- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Femte Bandet. Ny följd. Första Bandet. 1889 /
229

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 3 - Tvivlsomme ord i Norges gamle love (Ebbe Hertzberg)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tvivlsomme ord i Norges gamle love. 229

egentlig, som i, overfort betydning forbindes med
præpositionen "a". Vigfusson anförer: "rof á bundinni skjaldborg", "å
fyl-kingunni", "á svörtu skyi"; og Frost. III 22 har: "færa rof á
festarmáP d. e. erklære trolovelsen brudt. Faa samme maade
kunde vistnok odelsmanden, der gjorde brug af sin
gjenlös-ningsret, siges at "færa rof á jardarkaup" e. lign., og de
vidner, ved hvis bistand han opnaaede dette, kaldes "a-rofar".
Skulde man finde, at denne tilknytning til det substantiviske
udtryk "rof å" istedetfor til et verbalt "rjúfa á", der aldrig
sees anvendt, lidet egner sig til forklaring af et agens som
"árofar", saa bemærkes hertil, at ordet meget muligt er
produktet af en bevidst orddannelse, der har sögt at skabe en
teknisk benævnelse, som man havde brug for, og at en
saadan bevidst laven af et ord vistnok i höiere grad kunde sætte
sig ud over den finere sprogfölelse end en dannelse, der
umiddelbart og ureflekteret udgik af sprogets iboende natur. -
At deslige lavede ord ikke ere ganske fremmede for de gamle
love, kan sees af Frost. YI 2, hvor der ingen bindende grund
foreligger til at betvivle, at det der forekommende ord
"vi-sendr" virkelig, som stedet selv oplyser, er dannet af
adjektivet "viss" for at betegne dem, som ere "visse" d. e.
uundgaaeligt forpligtede til at deltage i mandebodernes udredsel; men
saa er jo rigtignok ogsaa dannelsen bleven derefter.

Bedset, beSsetr, husbeSa.

Fritzner opforer et "bedseti" m., men uden at angive
nogen betydning. Vigfusson vakler mellem formerne "bodseti"
og "bedseti" og opforer, dog under tvivl, betydningen: "benchesin
a law-court, the bar", hvorfor han ogsaa gjætter paa formen
"bekkseti". - Ordet "húsbeda" f. findes hos Fritzner med et
spörgsmaalstegn; Vigfusson har det ikke. - Gul. loven kap. 73
viser, at leilænding kunde bygge huse, der ansaaes at tilhore
ham selv, og som han derfor i tilfælde af fraflyttelse kunde
tage med sig eller en vis tid lade blive staaende paa steder,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:17:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1889/0235.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free