Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 3 - Um orðið vigg (Janus Jónsson & Finnur Jónsson)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Um orctid vigg. 283
Mjer finnst þad veglegri kenning um Hakon jarl, ad
hann væri kalladur: sævar-viggjar-veggs-heggr, heldur en
hræ-birtinga-heggr. - "Um pat" skil jeg eins og dr. F. J. (=
fyrir þá sök, fyrir þad, ad þeir rjedust á Noreg).
Janus Jonsson.
En bemærkning til ovenstående afhandling.
Hr. Janus Jonsson har ovenfor forsøgt at bevise, at
viggjar i Tinds vers godt lader sig opfatte i betydningen
hest. På forhånd skal jeg villig indrömme muligheden heraf,
men jeg vil dog dertil knytte følgende bemærkning.
At vigg særdeles ofte forekommer i skjaldepoesien i
betydningen hest er utvivlsomt. Ordet er, som det fremgår af
de mange i Nj. II 393-402 anførte steder, en intetköns ja-st.
På 4 steder forekommer imidlertid genitivformen viggjar,
hvilken ifl. Gislasons antagelse er hankøns ja-st. Disse 4
steder har dog Gislason med fuld ret reduceret til 3. Mig
forekommer det nu sandsynligst, i betragtning af disse
formers forsvindende antal i forhold til de andre
intetkönsfor-mer, at viggjar på disse 3 steder er en fejl for viggja (gen. pl.
af vigg). Afskrivere kendte nemlig godt denne form viggjar
(f. ex. i viggjar-skalli Hkr. 639).
Da nu blandt skipaheiti i þulur i SnE. anføres et vigg,
og da et sådant vidnesbyrd dog ikke uden videre kan
forkastes, forekommer det mig ingen fortvivlet udvej at antage
et sådant ord (uden tvivl et hunkönsord), hvor
sammenhængen og kenningernes beskaffenhed synes at anbefale dette.
Det drejer sig i det pågældende vers af Tindr, om man
bør henføre sævar til kenningen hræbirtinga eller ej. Jeg
giver hr. J. Jonsson ret i, at Jirobirtingr udgör en hel
sværds-kenning. Men hvad der bevægede mig til at föje sævar til
denne omskrivning er Tinds bevislige korrekthed i dannelsen
af kenninger i det hele. Mr han således kalder sværdet for
fisk og når hertil föjes lig s øen s, fås et så smukt og levende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
