Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finnur Jónsson: Om skjaldepoesien og de ældste skjalde - - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om skjaldepoesien og de ældste skjalde. 149
stavelse. De meget få undtagelser, man muligvis finder,
beror på forvanskninger.
En sådan regelmæssighed kan imidlertid ikke tænkes at
være bleven til på engång; den er sikkert kun
afslutningen af en udvikling, der jævnt og successivt er gået for sig.
En linje i dróttkvædr háttr har oprindelig bestået af 6
stavelser (eller 3 trokæer, hvor den sidste kom til at bestå
af ét ord); rimbogstavernes stilling og rimene har oprindelig
ikke fulgt nogen fast regel; der har været en vaklen i
brugen deraf, indtil en fast norm efterhånden udviklede sig.
Jeg skal for dette spørsmåls vedkommende minde om en
udtalelse af den første kender af skjaldepoesien, K. Gislason
(Nj. II, 20): "I det mindste står det klart for mig, at de
... rimløse digtes periode er bleven afløst af en sådan, hvori
man hist og her anvendte rim som accidentelle prydelser
og således forberedte den tredje periode med dennes
regelmæssige rimbygning - ved siden af hvilken digte i friere
former naturligvis kunde træde frem af og til*.
Man skulde nu netop synes, at det var ganske
naturligt at træffe en övergångsform til denne normalform,
som vi finder i de anerkendt ægte digte fra det 10. årh.,
altså sådanne vers, hvor forskellige uregelmæssigheder kom
til syne. Og her møder vi da den ejendommelige
kendsgerning, at netop de Bragi tillagte vers i allerhöjeste grad
er uregelmæssige i sammenligning med de ægte fra det
10. årh., og her kan der slet ikke være tale om lutter
forvanskninger; så mange er disse uregelmæssigheder. Med
hensyn til Bragis vers forholder det sig nu så (se H. Gering:
Kvæþa-brot osv. 8-12), at af 128 verslinjer er der 34
uden rim (deraf 32 ulige); helrim forekommer 34
gange i lige linjer (i st. f. 64 g.) og 2 g. i de ulige;
halvrim forekommer 28 g. i de l i g e linjer og 30 g.
i de ulige. Stillingen af disse hendingar, navnlig
af den sidste i linjen, er vei værd at lægge mærke til. Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
