Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gustav Storm: Ginnungagap i Mythologien og i Geografien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ginnungagap. 343
(Bugges Udgave) skildres Tilstanden för Jorden blev til: der
var ikke Sand eller So eller svale Böiger, ikke Jorden eller
Himmelen oventil, og ikke Græs, men kun - Ginnungagap,
indtil Börs Sönner löftede Jorden op og skabte den "herlige
Midgaard". Denne Forestilling er nær beslægtet med
Vaf-þrudnismál 21, hvorefter Guderne skabte Jorden, Havet,
Bjer-gen og Himmelen paa engang af Ymers Krop, Blod, Ben
og Skalle. Man tænkte sig altsaa Ginnungagap som Urstoffet
og opfyldt af Ymer; hvor dennes Legeme udbredtes, der blev
Ginnungagap fyldt; men hvor Grænserne af Jord eller Håv
mödte op, der maatte man stode direkte paa det
underliggende Ginnungagap. Vore Forfædre, som mod Vest og Nord
havde Grænser til Havet, maatte tænke sig dette endende et
Sted ude i det fjerne, - og her kunde man da være udsat
for at stode paa Ginnungagap. Den Opfatning, som Snorre
i Gylfaginning (cap. 5) giver af Verdens oprindelige
Tilstand, er ikke væsentlig forskjellig herfra, - jeg bortser fra
at han om Livets Oprindelse fölger andre Kilder og at han
i den gamle Naturmythe har indfort en skabende Magt, som
Mythen aabenbart ikke kjendte (med krapti þess er til sende
hitan, SnE. I 4219) -: "det Ginnungagap, som (o: den del
af G., som) vendte mod Nord, fyldtes med Isens og Rimets
Tyngde, med Damp og Uveir, men den sydlige Del af
Ginnungagap lettedes mod de Gnister, som flöi fra Muspelhem^,
- og da Rimet og Heden mödtes, opstod saa Ymer og
Aud-huinbla o. s. v. Ogsaa for Snorre er altsaa Ginnungagap
det uhyre Verdensrum, i hvis nordlige Dele huser Is og Rim
og i hvis sydlige Ilden brænder. Forestillingen her udgaar
fra de klimatiske Forhold, som Nordboerne i sine Hjem i
det nordlige Europa kjendte (Kulde i Nord, Varme i Syd),
og det er altsaa ogsaa forsaavidt ganske overensstemmende
med de naturlige Forhold, at de maatte tænke sig
Ginnungagap noksaa nær - udenfor deres egne Have.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
