Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gustav Storm: Om Biskop Gisle Oddssöns Annaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gisle Oddssöns Annaler.
353
har altsaa ved 1637 eller lidt för været udlaant til Biskop Gisle,
og hans Annalexcerpter stammer for den ældre Tid udelukkende
herfra. Det samme gjælder vistnok Optegnelserne paa de fölgende
Blade for Aarene 1226, 1227, 1238, 1244, 1248, 1275 (hvorom jeg
savner Detaljer), medens Indholdet for 1279, 1308, 1331, 1340 og
1342 (som findes baade i No. 50 og No. 51) skal nedenfor nærmere
omtales. Derefter fölger:
A:o 1346 Morbus pustularum Islandiam tum graviter affligebat, adeo ut
ex omnibus insulæ partibus multi decederent f= Oddveria Annáll 1346, ellers
1347].
A:o 1374 Pauperes inedia et farne moriuntur [= Oddverja Annáll 1374,
ellers 1375 eller 1376].
Hertil slutter sig Uddrag for 1379 og 1402, som ligeledes
gjenfindes i Oddverja-Annáll for samme Aar (Uddrag af
Lögmanns-Annáll for 1380 og 1403), hvormed Laanene fra denne Kilde
stanser.
Efter et stort Sprang fölger en lang Beskrivelse af "plaga
magna" for 1492, som er forskjellig fra Espólíns Beretning (Islands
árbækr 2, 122), videre Beretninger om Aarene 1546, 1552, 1581
(de to sidste tilskrevne senere ude i Margen), 1547, 1577 – om
hvis Indhold jeg savner Detaljer – samt sammenhængende
Annaler 1606-1637. Da Islands Historie er saa mangelfuld netop i
disse Tider, fortjente vistnok Gisle Oddssöns Annaler for disse Aar
en fuldstændigere Undersögelse og da de rimeligvis giver
Meddelelser, som ellers ikke kjendes fra disse Tiders kortfattede Annaler,
at udgives særskilt.
Om Aarene 1279-1342, der ligesom 1606-1637 findes i begge
Haandskrifter, skal her leveres fuldstændigt Aftryk efter Hr. Collins
Optegnelser. Jeg begynder med 1279:
No. 50: Admodum austera et dura hyems glacie marina regionem
undiquaque cingente (quam G-röiilandicam appellamus) unde passim homines et
pecora subdialia perierunt. Deus autem hoc tempore misit ursos albos et
phocas marinas ad hanc famem levandam.
No. 51: Erat admodum austera et dura hyems in Islandia; nam
undiquaque regionem cingebat et arctissime sibi copulabat glacies illa marina
quam G-rønlandicam appellamus: passim prostrati sunt fame homines et
pecora subdialia perierunt fere universa; tandem Deus subvenit miseris, ursos
albos et focas marinas ad vescendum illis elargiendo.
Forskjellen mellem de to Redaktioner synes kun at være, at
No. 51 er ordrigere og elegantere; jeg opfatter den derfor kun
som Forfatterens egen Omskrift. Indholdet af dette gjenfindes ikke
direkte i nogen islandsk Annalsamling; derimod har det et
tydeligt Slægtskab med hvad Lyschander beretter ved samme Aar 1279:
Ved den tid faldt slig Vinter oppå,
At Haffuet det laa som stærckeste Bro
saa mangen Mil kunde det bære.
Mod Vaaren der Vinteren gik oc skred:
Bleff der slig Iss, som ingen Månd
veed,
at sige i Mande minde.
Hand dreif hen ind i Voífue oc Vær,
Nordost paa Isslandtz Grund oc Skær
Som hånd vilde Landet tuinge.
De Diunger de kom, som Skyen hin
graa,
Saa mangen huid Biörn var der oppaa
Som månd monne lystelig beede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
