Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dyrlund: Anmälan.
188
jf. M. s. 36 og 409)? skal dette doktrinœre pedanteri slœbes med
över i næste hundredår? Sikkert har ingen savnet de store
begyndelsesbogstaver i Skat R0rdams ypperlige oversœttelse af det
ny testament, hvor oversœtteren dog tillige har vovet at slaa
en streg över anferselstegnetl), der ogs&, i en sådan förbindelse,
skulde synes ganske överflödigt. P& et andet punkt har man
lige-ledes begyndt at lesrive sig fra en meningsles anvendelse af stort
begyndelsesbogstav. N&r man, af pladsbesparelses-hensyn, som M.
oftere gör det, aftrykker verslinjerne uden at stille dem i rœkker
under hinanden, kan det m&ske have sin nytte, og havde det i al
fald i de ældre salmeboger, pa denne m&de at antyde linjernes
begynd else; men n&r dette, som nu sædvanligt, er opgivet, virker
skikken snarest forvildende a) navnlig for dem, der er vante til at
skrive navneord "med stort". Nœppe har heller nogen savnet de
store begyndelsesbogstaver i Lembckes klassiske gengivelser af
Shakespeares digtervœrker.
Den nyeste kirkelige hofordning (jf. den verdslige hos M. §
19. 5), ukendt for Mynster, Martensen, Stein og mange andre af
vor kirkes stormœnd, synes at foreskrive Han, Ham og Hans, n&r
dermed henvises til Gud eller Kristus (den Helli^&nd?), hvorved
vi sœttes tilbage i hine tider, da man mente at hædre guddommen
ved at trykke f. e. HErre, JBsus, Gud eller GUD8). Lige s&
överflödig, og mere udsat for at blive latterlig, er en skrivebrug
som denne: "han og Hans have" o. s. v. (1893), hvor Hans skal
betyde vedkommendes stalbredre; jf. Lembcke Shsp.2 V, 200:
"Kardinalen eller en af Hans".
"Vorherre" (s. 91), — der dog vel medferer Yorfader (gud) og
Vorfrue om Katolikkernes jfr. Marie? — er sagtens at forst& som
en dogmatisk skrivem&de, der rigtignok trodser al sproglig sans —
i lige s& höj grad som det "Saaraeget", "— mange", der stundom ses.
Nogen rimelig grund til at holde mere p& e i M0(e)n end i
Fyn (s. 47 jf. S&bys ordbog) kan jeg ikke opdage; thi vel tror jeg
ikke p& O. Nielssens henforelse af det förste navn til m0n
mon-ning, tagrygg 4); men ligesom efter denne lœrdes sandsynlige
förklaring 8) n i Fyn peger p& et oprindeligt vin, s&ledes uden tvivl
ogs& i M0n — *Motrin 6).
Meget beklager jeg, at det under Scavenius gjorte tillob til en
bedre stavelsedeling ved ng (Ueng-es), der burde været udstrakt i
det mindste til n¾, -g og -d (tœnk-er, dag-en, stad-en) nu er standset
*) Oversœtteren bruger dog dette (og stort bogst.) i ordrette
gengivelser af det gamle testament.
2) Guldberg, Dannersprogets retskrivning og toneklang 1809 s. 109, J.
Jensen, Dansk retskrivningslœre 1884 s. 75 f. jf. Rasks retskrivningsl. s. 126.
8) Ligeså i svensk: Hazelius Det sv. bibelöfversättningsarbetet (1868)
s. 118 f. 4) Blandinger I, 172. •) s. st. 182 f.
6) Sml. om samme stednavn i Norge, Rygh i Arkiv VII, 246. Om mo
som navn på en vis jordart se Molb:s dialektleksikon s. 362.
AUZir FÖB NORDISK FILOLOOI XI, NT FÖLJD VII.
18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
