Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dyr kind: Anmälan.
207
Vel kan man f. e. ved omtalen af grundordet (subjektet) se
bort fra ovennævnte begrebsfortolkning (M. § 138), ligesom så
mange har unddraget sig dens konsekvenser, og se at hjælpe sig
på anden made (& 158,1); men det er et spörgsmäl, om en så
for-nuftret og virkeiigheds-svarende fremstilling i længden läder sig
skyde til side, og et endnu större, om helheds-indtrykket af
sprogbygningen vinder noget som helst ved, at man gör det.
Som læreboger bestemte for de forskellige arter af skoler har
forfatteren udgivet en række uddrag i större og mindre
måle-stok af det ovenomtalte skrift. Udferligst er Dansk sproglœre
til brug ved undervisningen i lærde skoler og seminarier
(Kbhvn 1893). Af fortalen ses, at på seminarierne er beregnede
de partier, der er trykte med större bogstaver og som tilsammen
udgör det mindste mål af hvad der fordres til skolelærereksamen.
Dette med tillœg af partierne med mindre bogstaver er da mentet
på de lærde skoler, hvor der dog siges foreLabig kun at være pläds
for lejlighedsvis meddelelse af et og andet.
Medens hovedværket er et overvejende videnskabeligt arbejde,
må uddraget naturligvis væsenlig bedömmes fra et pædagogisk
synspunkt. I så henseende skal jeg indskrænke mig til at udtale
som min personlige overbevisning, at det, brugt med made af
en tiJstrækkelig dygtig — og af smålige eksamenshensyn ikke alt
for trykket — lærer vil kunne virke adskilligt godt.
En bemærkning vedrerende den vdre fremstilling kan jeg
ikke tilbageholde. Det er sikkert et billigt krav til enhver
skolebog, og da ferst og fremmest til en lærebog i modersmålet, at dens
forfatter ikke bruger udtryk eller vendinger, som en lærer aldrig
burde tale i en dansk stil. Herved sigter jeg til forf:s udstrakte
anvendelse af ordet "ting", der efter ham endog kommer til at
omfatte personer, som Holberg og Griffenfeldt!
Særdeles påskönner jeg de to nytilfojede afsnit: tegnsætningen
og verslæren, der bægge udmærker sig ved klarhed og bestemthed.
Kun tykkes det mig, at vi fra skolens (oplæsningens) ståndpunkt
må fastholde, at f. e. linjen "Tossegreven på gulvet gik" (s. 283
everst) virkelig har, ikke blöt "Är udseende aP at have, dalende
versefald (rvtme). Påskönnelse fortjæner den indrömmelse,
forfatteren har gjort udtalen ved at hævde, at sætningstegn (komma) i
visse tilfælde skal sættes föran, ikke imellem, ved at, tu at
(ek-sempler i § 223 jf. § 207. 1 og 5) samt ved at redegöre for visse
ord og ordforbindelser, der henferes til bisætningen (§ 223 anm. 2)1).
Burde ikke, i lighed med "han true, så meget han vil!" (s. 267
ev.) skrives: "han skyndtfe sig, det bedste han kunde"? (mod förf.
s. 176 nederst).
’) Sml. Fle i Beretn. om det 3:dje nordiske filologmede s. LXI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
