Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20 Bugge: Gralver-Visen.
Wolfdietrich er en Forandring af det Optrin, som i A
henfores til Havfruen og Helten *).
Ormen spörger Gralver, hvem der har lært ham de
lön-lige Stier at ride til Sölverborg. Gralvers Svar synes mig
bedst at være bevaret i dansk C 3:
"Alle de Stier, som jeg véd,
dem iaver mig lært en Frue" 2).
Dette staar vistnok i Forbindelse med V. 506 i tysk A, hvor
det om Wolfdietrich, da han efter Modet med Havfruen drager
til Ortnits Land, heder:
Von dannen er dð kêrte durch den grüenen walt,
als in diu frouwe lêrte die stige manicvalt.
I det foregaaende har jeg vist, at ikke Signélil, men
Sölverlad, oprindelig Isold, er det rette Navn paa den Kvinde,
hvem Gralver ved Drabet af Ormen bringer Tröst og Glæde.
Da vi nu har seet, at Signélil i flere Henseender svarer til
Havfruen i det sydtyske Wolfdietrich-Sagn, giver dette os
Ret til i Overensstemmelse dermed at forklare Anvendelsen
af Navnet Signélil i Visen.
I tysk B svarer den lodne Else til A’s "Meerweib".
Denne lodne Else bliver efter at være forvandlet til den
skjönne8te Kvinde döbt og gift med Wolfdietrich. I Daaben
faar hun Navnet Sigminne, hvorfor andre Haandskrifter har
*) Sammenlign navnlig:
betwingst du dine bruoder, du solt mir einen geben
i A 494 med:
eine ander gàbe muoz ich von iu hàn:
Ob ir iur bruoder twingent, daz ir sie biz her lant leben
i D IX 33-34.
a) C har dog feilagtig qvinde for det oprindelige Frove, der har dannet
Rim med Bove. Det rette Rimord er bevaret i D 3, E 3, F 3. Svend
Grundtvig mener, at den ægteste Form er som i F:
Alle de Stier, der jeg kan,
dem haver mig kjendt vor Frue
og at C’s Læsemaade er at forklare som en protestantisk Forandring af det
papistiske Udtryk. Men herimod taler Forholdet til det tyske Digt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
