Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«
78 Olrik: Anmälan.
for den engelske forfatter er, at forekomsten af vers i og for sig
skulde tyde på islandsk eller som han kalder det "western"
oprindelse. Men dette beror pa en fuldstændig misforståelse af hvad
jeg har udtalt. Jeg har gjort den skarpe forskel pa den episke
besyngelse af heltesagnene, der er fælles for hele den germanske
stamme, og de lyriske enkeltvers (lausavisur) i prosafortællinger,
der er ejendommelige for den islandske sagadigtning. Jeg har
her sluttet, at alle prosafortællinger med indflettede lyriske
enkeltvers hører sammen med islandsk overlevering, men at alle
hele fremstillinger i vers (f. eks. Bjarkemål) eller samtaler, der er
brudstykker af hele fremstillinger (Hagbard, Hildeger) — ikke er
bestemte ved deres form enten som danske eller som norsk-islandske.
Kan Mr. York Powell bevise, at alle Sakses kvad, både lyriske og
episke, er hentede fra Islændinges munde, så lad ham det; jeg
skal ikke göre mindste krav på at anføres som autoritet for denne
mening. — Endvidere anfører Y. P. mod mig, at flere af de
overleveringer, som jeg har henført til Danmark, kendes som norske;
således blev Bjarkemål sunget i slaget på Stiklestad, og skjalden
Tjodolv o. 900 kender Hagbardsagnet. Men disse grunde beviser
intet; både Rolv-krake-sagnene og Hagbardsagnene var vitterlig i
middelalderen kendte i de forskelligste egne af Norden (ligesom
Hagbardsagnene endnu er); og kun af indre kendemærker kan
hjemstedet for Sakses fortælling fastslås. Af disse kendemærker
foreligger der en mængde; jeg skal her kun nævne en enkelt art:
Sakses Hagbardsagn er stedfæstet i det indre af Sælland til ikke
mindre end ni landsbyer, moser, gravhöje osv.; hvorledes skal dette
forklares uden af sællandsk overlevering. Og selv om man kan
fastslå et kvads eller et sagns hjemsted, som forf. mener at kunne
med Bjarkemål ("probably in the Western Isles"), er dermed ikke
givet noget bevis for, hvor Sakse traf det; ti kvad og sagn kan
have stor udbredelse. Vil vi kende Sakses kilder, må vi först og
fremmest spörge ham selv; og når vi retter spörsmålet mod alle
de enkelte sproglige, geografiske, kulturhistoriske eller
literatur-historiske træk, far vi sædvanlig rigelig svar.
Endnu en bemærkning til Mr. Y. P. Han aftrykker mine to
lister over norsk-islandske og danske overleveringer hos Sakse
(Kilderne I 130 [171] - Elton, Saxo ci) og tilföjer i kantede
klammer "what seems to be accidental Omission« of Dr. Olrik", nemlig
to overleveringer til på den islandske side (Starkads død og
Hil-degers fald). Mon det ikke skulde ligge noget nærmere ved
"accidental Omission", når forf. ikke omtaler, at Hildegers fald allerede
er opført som nr. 24 på den danske side som "Haldan den stærke"?
eller er det forf:s mening at Hildeger tilhører islandsk
overlevering, men hans drabsmand Haldan dansk overlevering? (Af
beviserne for Haldansagnets danskhed skal jeg her kun nævne to; det
ene er danske stedfæstelser, det andet indfletningen af
femkonge-sagnet, der kendes i en række af danske kilder, men strider mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
