- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Trettonde Bandet. Ny följd. Nionde Bandet. 1897 /
101

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saxo Grammaticus og den danske og svenske Oldtidshistorie (Johannes Steenstrup)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Saxo Grammaticus og den danske og
svenske Oldtidshistorie.

I Anledning af Dr. Axel Olriks Skrift ”Kilderne til Sakses Oldhistorie”.


*



Da jeg af Redaktionen for Arkiv f. nord. fil. blev
anmodet om at skrive en Anmeldelse af Dr. Olriks Værk om
Kilderne til Saxos Oldhistorie[1], maatte jeg herpaa svare, at
jeg ganske vist erkjendte hans Bog som et betydeligt
Arbeide, der paa mange Maader havde bragt Videnskaben
fremad, men at jeg dog maatte være ganske uenig med
Forf. i de Hovedresultater, hvortil han var kommen. Jeg
vilde derfor ikke kunne skrive en Anmeldelse af Bogen, uden
at jeg fik Leilighed til udförligere at redegjöre for, hvorledes
jeg i flere Henseender maatte komme til en afvigende
Opfattelse, hvorfor jeg henstillede til Red., at den hellere burde
finde en anden Anmelder. Da Red. ikke desto mindre
önskede, at jeg skulde gjöre Bogen til Gjenstand for en
Redegjörelse, har jeg skrevet efterstaaende Undersögelse.

Saa vist som den Mand fortjener Anerkjendelse, der
optager en Jord til Dyrkning, der længe har ligget forsömt og
unyttig hen, saa vist er det, at Dr. Axel Olrik har Krav
paa Tak og Opmærksomhed allerede af den Grund, at han
har fortsat de Forsög paa at udrede Saxos Kilder, som Peter
Erasmus Müller begyndte i Aarhundredets förste Trediedel,
men som siden den Tid kun i ringe Grad have været
fortsatte. Man maa vel endog sige, at de Resultater, hvortil
P. E. Müller var kommen, delvis vare glemte, eller at det
Spor var fraveget, paa hvilket han havde ledet Forskningen
ind. Dr. Olrik har nu igjen taget disse Undersögelser op,

[1] Axel Olrik: Kilderne til Sakses Oldhistorie. I. Forsög paa en
Tvedeling af Kilderne. 1892 (Otto B. Wroblewski). II. Norröne Sagaer og danske
Sagn. 1894 (G. E. C. Gad).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:21:00 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1897/0110.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free