Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saxo Grammaticus og den danske og svenske Oldtidshistorie (Johannes Steenstrup)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og han har sögt at slaa til Lyd for en Erkjendelse af, at
store Bestanddele af Saxos Oldhistorie skyldes islandske og
norske Kilder og Berettere, og at de i mange Henseender
vilkaarligt ere knyttede til Danmarks Fortid.
Dr. Olrik medbringer til dette Studium et omhyggeligt
og omfattende Kjendskab til den gamle Tids Litteratur, en
indgaaende Forskning i Saxos Værk, der byder saa mange
Vanskeligheder for Fortolkningen, en lige saa stor, ja man
kan vist sige en större Kjendskab til de islandske Sagaer;
han har endvidere gode sproghistoriske Kundskaber og et
sjældent Kjendskab til Middelalderens almindelige
Folkedigtning og dens Sagnskat. Han skyer heller intet Arbeide for
at komme til den rette Oplysning om Kildernes sande
Ordlyd; han har arbeidet grundigt i Studiet af Texterne og er
mangen Gang gaaet til de haandskrevne Kilder. Men lige
saa vigtig som al denne Viden og Indsigt er for den, der
giver sig i Lag med den nævnte Opgave, lige saa
fortræffeligt har det for det foreliggende Arbeide været, at dets
Forfatter besidder Skarpsindighed og især en fin poetisk
Opfattelse, en Sans for Sagnenes egentlige Sjæl, der maa hjælpe
Tolkningen stærkt paa Vei og ikke kan Andet end glæde
den, som læser hans Skrift. Dernæst skriver han beaandet
og friskt, en enkelt Gang maaske i lidt sögte Udtryk, men
som Regel tiltalende og varmt; man mærker hans
Betagethed af de Kilder, hvormed han har beskjæftiget sig.
Der er da heller ikke Tvivl om, at Forf. overfor det
Maal, han tilsigter, har i mange Henseender anlagt sin
Undersögelsesmaade rigtigt. Det har for ham gjældt om at
fremdrage en Række Kjendemærker, der kunde henvise en
Tradition i Fölge Form eller Indhold til norrön eller dansk
Oprindelse, og efter at han har fundet et stort Antal af
saadanne Kriterier, anvender han dem paa de enkelte Kongers
Historie eller de enkelte Sagn i Saxos Værk for derved at
udskille Alt, hvad der ikke kan tilkomme Danmark.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>