Arkiv for/för nordisk filologi / Trettonde Bandet. Ny följd. Nionde Bandet. 1897 / 103 (1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saxo Grammaticus og den danske og svenske Oldtidshistorie (Johannes Steenstrup) - - I. Nogle almindelige Bemærkninger om Fortolkningen af Saxo

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Det Resultat, som han naaer til, er da dette, at en
betydelig Del af hvad Saxo meddeler i sin Oldhistorie maa
udgaa som ikke tilhörende dansk Tradition eller dansk
Historie. I dette Punkt mener jeg nu, at der er sket Uret
imod Saxo og Uret imod Danmarks og Sveriges Oldhistorie.
Den folgende Undersögelse vil söge at hævde en afvigende
Betragtningsmaade, og der vil deri tillige være Leilighed
til udförligere at paavise Egenheder ved Dr. Olriks Arbeide.

I. Nogle almindelige Bemærkninger om Fortolkningen af Saxo.

Til en Indledning vil jeg begynde med nogle
Hovedsætninger om Tolkningen af Saxos Text, som det
forekommer mig, at man ikke noksom kan betone. For det förste
da denne, at Texten i förste Linie maa fortolkes ved Saxos
eget Ordvalg, hvorfor Ingen, som vil nærmere studere
Saxo, kan undgaa at lave sig en Hjælpeordbog over hans
Ordbrug. Man maatte i höi Grad önske, at der kunde
udkomme en saadan Ordbog, en Fortegnelse over Parallelsteder.
Saadant kjender man jo for andre Kildeskrifter, og Saxo er
en saa vigtig og tillige saa vanskelig Forfatter, at han vel
fortjente en egen Ordsamling. Hvis man nu ikke ved Saxos
egen Sprogbrug finder en Lösning, bör man tye hen til de
latinske Sölvaldersskrifter, som han især har benyttet,
medens man kun i sidste Instans bör tage Hensyn til
Middelalderens Latin, og altsaa til Ducanges Glossarium. Det vil
sikkert være i et forholdsvis sjældent Antal Tilfælde, at et
Udtryk fra Middelalderens Latin vil være benyttet. Den
danske Historieskriver er i denne Henseende enestaaende
blandt Middelalderens Historikere. Han kjender ikke blot
Betegnelserne for alle aandelige Forhold og Værdier, men
er næsten aldrig i Forlegenhed for det Ord, som kan bruges
om hans Samtids reale Forhold af al Art; om det saa er
Kjökkenets og Husgeraadets forskjellige Hemmeligheder kjender
han de sjældne latinske Udtryk herfor.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>