- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Trettonde Bandet. Ny följd. Nionde Bandet. 1897 /
104

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saxo Grammaticus og den danske og svenske Oldtidshistorie (Johannes Steenstrup) - - I. Nogle almindelige Bemærkninger om Fortolkningen af Saxo

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Jeg vil her tage nogle Exempler til Belysning af de
Regler, jeg saaledes har opstillet; jeg vælger saadanne Steder,
hvor Texten hidtil formentlig ikke er bleven opfattet ret. De
angaa ikke Dr. Olriks Arbeide; men at heller ikke han
overalt har paaagtet Saxos egen Sprogbrug, vil jeg senere vise.

Cella, conventiculum. Om Knud den Store fortæller Saxo,
at han indrettede Fællesliv af Klerke (Spirerne til de senere
Domkapitler), samt at han berigede Munkestanden. Inde
imellem disse to Efterretninger læses: cellularum frequentiam
novis conventiculis auxit (S. 538)[1]. Dette fortolkes
saaledes, at Knud forögede Antallet af Præstegaarde og Sogne,
og man har været meget taknemlig for denne ensomme
Efterretning om Sognenes Oprindelse, der ellers unddrager sig
for den historiske Forskning. Rigsarkivar A. D. Jörgensen
skriver saaledes: ”Conventicula er Forsamlinger og maa
opfattes som vort Sogn, svensk församling, det maa sikkert her
opfattes som Dativ: han forögede Bolene (cellulæ) — af
Hensyn til (at danne) nye Sogne”. I denne Tolkning have Andre
fulgt ham[2]. Allerede i grammatisk Henseende, tilmed naar
vi staa overfor en saa stor Latiner som Saxo, maa denne
Tydning vistnok kaldes meget tvungen. Det maa desuden
huskes, at Præsterne paa hine Tider havde Kone, Börn og
vel ogsaa Agerbrug, hvorfor cella, endog cellula, synes lidet
passende som Betegnelse for Præstegaarden.

Spörgsmaalet bliver imidlertid först, hvad Saxo ellers i
sit Værk forstaar ved cella. Den förste Kirke (templum),
som bygges i Hedeby, nedriver Kong Gorm; da han ikke
kunde komme Munkene (religiosi) til Livs, gik hans Harme
ud over Kirken, cella (sacræ cellæ strage puniens, S. 468).
Om Kirker eller Kapeller er det ogsaa brugt, hvor det om


[1] Saxo er her overalt citeret efter P. E. Müllers Udgave 1839.
[2] Den nordiske Kirkes Grundlæggelse 526. Hans Olrik, Konge og
Præstestand I. 149. Molbech, Nyt Hist. Tidsskrift. V. 6, og Helveg, den
danske Kirkes Historie I. 149, fortolke det som smaa Celleklostre.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:21:00 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1897/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free