Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Saxo Grammaticus og den danske og svenske Oldtidshistorie (Johannes Steenstrup)
- - VI. Stedfæstelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Islænding, da han paa Absalons Skib laa i denne
sydsjællandske Havn (I. 25, II. 47).
Efter min Anskuelse höre Stedfæstelser, der alene bero
paa Navnelighed, til en Art Materiale, som maa benyttes
med störste Forsigtighed. De skyldes ofte rene
Misforstaaelser[1], og de grunde sig jævnlig paa hvad lærde
Professorer paa selve Sagatiden have gisnet.
En aabenbar Misforstaaelse paa Stedfæstelsernes Omraade
maa jeg her dvæle ved. Paa en halv Snes Steder i Dr.
Olriks Arbeide nævnes og benyttes det, at Höther bor i
Horsens og gav Byen Navn. Det er dog Dr. Olrik bekjendt, at
Saxos Udtryk af andre er forstaaet om Byen Höjer i
Sönderjylland, men ”denne Opfattelse kan först være opstaaet,
[1] Fra et andet Omraade kan nævnes Fölgende, som forekommer mig
betegnende for, hvorledes denne Art Stedfæstelser kan opstaa. I
Folkevisen N:o 310 i Danmarks gamle Folkeviser V.: Den indemurede Jomfru
hedder det i Vers 15:
Her Wuonn han rydder seeg till Hueringe thyng,
hand kraffuer ud buod for söner synne.
Dr. Olrik skriver i Indledningen til Visen: ”Hr. Vogn klager paa Huerringe
thyng for sin Kjærestes Mord. Herved maa man snarest tænke paa
Kirkebyen Hvirring ved Horsens; men da Nabobyen Nim har givet Herredet Navn,
er det tvivlsomt, om Hvirring nogensinde har haft Thingsted. I Huerringe
thyng maa vi da hellere se Thingstedet for Hvidding Herred i
Sønderjylland; Byen Hvidding udtales jo netop Werring; og en eller anden nu
forsvunden Herregaard i Hvidding Herred er da Visens Skueplads”. Man ser,
at det er en fuldstændig Stedfæstelse. — Forholdet er her fölgende. I den
hele Vises 18 Vers findes iövrigt ikke nogetsomhelst Stedsnavn nævnt, saa at
der var god Grund til at tvivle om at Vers 15 indeholder et saadant. Visen
er opskrevet i to Haandskrifter, Dorothea Thotts fra 1670, hvor Verset læses
som angivet, og Karen Brahes fra 1550, som ikke har Hueringe, men
huerinde thyng, hvad der jo vil sige ”hvert eneste Thing”. Da man nu
endvidere i Visen N:o 141 Kong Valdemar fangen, har et ganske tilsvarende Vers
(A. 12):
och dy redd denom till thinngge
ooh saa till huerinde stöffne
vil man se, at Forholdet i Virkeligheden er, at ”hver eneste” er paa Vei til
at blive stedfæstet i Jylland. Jeg nævner ikke dette for at anklage den
udmærket kyndige Udgiver — Folkevisernes Udgivelse kunde ikke være lagt
i bedre Hænder — men det forekommer mig, at her foreligger et godt
Exempel paa, hvorledes Lærdom og Begeistring avler Stedfæstelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 02:21:00 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/anf/1897/0146.html
