Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Antegnelser om substantivböiningen i middelnorsk (Amund B Larsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
é) fæstede sig som en a-lyd også i best. nom. af stærke
fem. og i flere andre ordformer.
Sideordnet hermed er også forholdet i st. dat. mask., som
på de fleste steder i Hamar og Trondhjems stifter har
endelsen a, ligesom sedvanlig også den tilsvarende svage form.
Men i en vis del af S. Trondhjems amt foreligger det
interessante og oplysende tilfælde, at de sv. mask. beholder det
i oldn. udlydende m; enkelte steds beholdes det i alle disse,
andresteds kun i de korte, som der har ligedannelse, altså
henholdsvis hågåm, bakJcam, hœ’sta og hågåm, bakka1 hæ’sta,
og adskilt derfra i Øvre Namdalen bakkåm, hagåm, hæ’sti.
Det er tydeligt, at det er endelsernes forskellige
eftertryks-grad, som har forårsaget den forskellige form i de opr. så
ensartede endelser enom og anom1 formodi. så, at i hestenom
er bægge de posttoniske stavelser omtr. på én gang
reducerede til nasalvokaler, i bakkanom, haganom er derimod kun
w, ikke w, vokåliseret. Det ser ud til, at sådan dobbelt
dativform også ellers i disse to stifter vilde have været det
lydlovsmæssige, men at de sedvanlig gensidig har påvirket
hinanden, mest så, at bægge får endelsen a (mangelen på m
fra den stærke, vokalens art fra den svage böining), men i
visse dele af Østerdalen så, at bægge får em (m fra den
svage, vokalens art fra den stærke böining?).
I middelnorsk er som venteligt de oldnorske former for
dativ de langt overveiende i hyppighed, dernæst kommer
(ial-fald tilsyneladende) nominativ anvendt i dativs forhold, forst
på den tredje plads i talrighed kommer de former, som jeg
antager har hört den daglige tale til over den störste del af
landet, nemlig med bortfaldet m. Sådanne citater, som kun
afviger fra det normale ved denne mangel f. eks. .; ostra
gardeno, Smålenene 1386 *), kan der dog ikke tillægges
no-gensomhelst vægt, da stregen over o så let kan være glemt.
Derimod må man vistnok anerkende folgende eksempler:
*) D. N, IV, 538.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
