Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Et par bemærkninger om manglen af i-omlyd i kortstavede ordstammer (Finnur Jónsson)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nemlig dittografi. Men afgörende vilde en sådan opfattelse
næppe kunne betragtes; den måtte da også ses i belysning
af skriverens hele færd. En anden betragtning er derimod
af en ganske anden betydning. Hvorledes skrives
overhovedet y i det her pågældende håndskrift?, sker det rigtig og
nöjagtig (o: ý eller y) allevegne? Herom kan jeg henvise
til min redegörelse i nævnte skrift s. 226. Ifølge denne
skrives w, v f. y i duggua, lund, duggr, stugg, lustr, scurpr,
durpar, bur-, ½r-, fur, /urra} prudan (= paddan), flutir,
munpe, fttstesc] pvpr, hvggio, dvrs, hvr–} i øvrigt er det for
spörsmålet ganske ligegyldigt, om der skrives u eller v (se
sst. s. 226). Det er også ligegyldigt, om vokalen i de
anførte eksempler er kort eller lang. Der er kun én metodisk
fællesforklaring mulig, nemlig den, at i alle de
foreliggende tilfælde er lyden y (ý) skreven med u (ø); dette er så
meget mere let forklarligt, som der er tale om et så
gammelt håndskrift. Jfr f. eks. Elucid. (fotol.) 2 i. 2, hvor
vokalen (u) i owxd (1. i) skrives fuldstændig på samme måde
som i nvto (1. 2) osv. osv., for ikke at anføre et utal af
eksempler, der kunde nævnes.
Det er nu en selvfølge, som næppe engang behøver at
formuleres, at man ikke kan pille ét af de i Plác.-hdskr.
skrevne v — hvor man ellers væntede y — ud og erklære, at
her betyder det u (og ikke y). Desuden findes dette hvr —
og de to andre sammensatte ord — i et digt, der stammer fra
c. 1150, og det er utænkeligt, at en forfatter i en så sen tid har
kunnet sige hur-y når han tænkte på ordet hyrry hyrjar, og
benytte dette i sammensætninger. Dette ord falder således
bort af sig selv.
2. Hrun-sær. Ordet findes i Tiodolfs Hausttyng, Snorra
Edda I 312. Der haves her 3 håndskrifter: codex regius,
Wormianus og AM. 756, 4:o; heraf er dog det sidste så godt
som uden al betydning. I Worm. skrives ordet hrynfeva
(Myn/eua i 756). I reg., hvor hele den side, hvorpå digtet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
